Aftensmad Fjerkræ Lette retter

Indisk curry med kylling og blomkålsris

Jeg er kæmpe fan af indisk mad, og det er da også retter fra dette køkken, som jeg har savnet allermest under min Oktober Challenge. Jeg bor et sted i landet med et meget stort udbud af indiske madkoncepter, og har tidligere været flittig bruger af disse. I dag kunne jeg ikke stå for presset længere, og blev derfor nødt til at paleoficere en indisk curry. Grundlæggende set, er det rimelig nemt at lave en paleo-godkendt curry. Det er risene der er det største problem. Jeg erstattede de traditionelle hvide ris med blomkålsris, og resultatet var overraskende tæt på den originale ret. Opskriften er super nem.

[adsenseyu1]

Ingredienser (2 personer)

  • Ca. 400g kyllingestykker
  • 2 små løg
  • 1 dåse hk.tomater
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 tsk – 1 spsk. garam masala
  • 1 tsk – 1 spsk karry
  • Lidt Tørret chili
  • 1 blomkålshoved

Fremgangsmåde

Start med at klargøre blomkålsrisene. Disse kan laves på forskellige måder. Jeg plejer at rive blomkålshovedet groft, og varme det lidt i mikroovnen. En anden mulighed er at stege det, evt. sammen med lidt hakket løg og nogle krydderier.

Til selve curry’en skal du starte med at skære løgene i nogle skiver, som du svitser i olie, på en varm pande. Når løgene er begyndt at blive klare, tilsætter du krydderierne. Når krydderierne er “brændt af” på panden tilsættes kyllingen, som steges til den er tæt på at være gennemstegt. Tilsæt nu kokosmælk og tomat og lad det hele simre i 5-10 minutter. Smag curry’en til med salt og krydderier, til den er som du gerne vil have den. Server sammen med blomkålen.

[adsenseyu1]

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Lisbeth Frandsen
    27. september 2013 at 16:32

    Jeg kan se at der bliver brugt kokusmælk i en del opskrifter, har I et forslag til et alternativt produkt.
    Jeg er ikke så glad for kokus.

    Lisbeth

  • Leave a Reply