Motivation Ressourcer

Myter om kost og sundhed

Myter om kost og sundhed
Javel Doktor Grøn, men nu har vi ligesom prøvet dit fuldkornsdiktatur, og det ser ikke ud til at vi er blevet hverken slankere eller sundere. Skal vi prøve noget nyt?

De fleste af myterne herunder er designet til at flytte dig længere væk fra din biologi og slå over på autopilot. Det er dybt problematisk, at vi er blevet så dårlige til at lytte til og fortolke kroppens signaler, som ellers er udmærkede pejlemærker for, hvornår vi mangler noget. Det flyder over med såkaldt “bro-science”, der ikke rigtig kan understøttes videnskabeligt og som i virkeligheden bare gør, at man overdøver sin krop, når den prøver at tale.

Mange små måltider er sundere end få store

Myten går på, at ved at spise mange små måltider i løbet af dagen (gerne 6), holder man forbrændingen i gang. Til dato mangler vi stadig at se evidens for dette. Brug din sunde fornuft: Hvor mange år skal vi tilbage, før det var en helt naturlig del af tilværelsen at gå et døgn uden mad? Hvornår blev det lige pludseligt livsnødvendigt at fylde benzin på tanken hver 2. time? Lad mig minde om, at det er et særligt privilegium overhovedet at have muligheden for at spise så ofte, og det betyder absolut ikke, at vi skal. Tværtimod bør vi i disse moderne tider, hvor vi bombarderes med reklamer designet til at stimulere vores appetit, bevare vores kritiske sans og vores sunde fornuft. En af ulemperne ved at have en fast regel om måltidsfrekvens er, at man risikerer at spise på tidspunkter, hvor man reelt ikke er sulten.

Det er usundt at faste

I forlængelse af myten om hyppig måltidsfrekvens, findes den udbredte misforståelse, at det skulle være usundt at faste i selv korte perioder. Denne fasteforskrækkelse og frygt for at være sulten er endnu et tegn på, at vi er kommet alt for langt væk fra vores biologi. Faktum er, at de fleste af os i den vestlige verden render rundt med et kilo eller 30 for meget på sidebenene. Vi er altså i tydeligt energioverskud og frygter alligevel, at en enkelt eller to dages faste vil få os til at ligge udmagrede og ralle på gulvet – det giver jo ingen mening.

Udover at faste vil medføre fedttab for overvægtige (hvilket i sig selv nedsætter risikoen for diabetes og hjertesygdom), er der nu også meget der tyder på, at fasten kan nedsætte risikoen for kræft, forebygge alzheimers og forlænge levetiden. Retfærdigvis skal det siges, at praktisering af faste selvfølgelig kun er ideelt, hvis man har fedtdepoter at tære på. Er der ikke fedt, vil kroppen nedbryde muskelvæv for at skaffe energi, hvilket elegant fører mig videre til næste myte.

Man taber sig ikke af at faste – kroppen går i “starvation mode”, holder på fedtdepoterne og tærer på musklerne i stedet

Muskelvæv kan rigtignok nedbrydes til glukose, som hjernens og alle kroppens øvrige celler kan benytte til energi. Men det er ikke det første der sker, når man faster. Det ville nemlig være en biologisk og kompetitiv katastrofe af den anden verden. Når blodsukkeret er opbrugt og glykogendepoterne udtømte, begynder kroppen at danne ketonstoffer fra kropsfedtet. Ketonstofferne dannes i leveren og kan til dels benyttes af hjernen, der også vil nedsætte sit behov for glukose efter længere tids faste. Derfor forbrænder man fedt ved faste, ligesom man taber fedt ved at løbe et marathon. Kroppen begynder ikke som det første at nedbryde muskelvæv for at “holde på fedtet”, som myten går på. Kropsfedt skal betragtes som energireserver som har til formål at – du gættede det – levere energi. Muskler er langt vigtigere for kroppen at bevare, og det ved den godt.

Fedt gennem kosten sætter sig som fedt på kroppen

Hvis det var tilfældet, ville atkins-diæten, paleodiæten og diverse high fat-diæter ikke medføre vægttab, men faktum er, at det gør de. Problemet med myten er, at præmissen er let at godtage. Hvis vi ikke vil have fedtet siddende på kroppen, skal vi da bare lade være med at spise det… eller? Vores biologi er imidlertid langt mere kompleks, og selvom fedt er mere energitæt, vil det mætte længere tid end kulhydrat, og samlet føre til et nedsat kaloriebehov. Det skyldes at blodsukkeret, der styrer vores appetit, vil være mere stabilt end på en diæt med mange kulhydrater.

Kulhydrater feder

Det holder en sandhed i sig for rigtig mange, jeg selv inklusive, men det er for firkantet sat op. Faktum er, at folk på en 80/10/10 diæt (80% kulhydrat) også vil opleve at tabe sig. Generelt vil man nok bare tabe sig ved at fokusere intensivt på et enkelt makronæringsstof, hvad end man så vælger. Det der oftest fører til overvægt er, når man indtager de fede fødevarer sammen med de appetitstimulerende, raffinerede kulhydrater. Det vil føre til store udsving i blodsukkeret og medføre perioder med energiløshed, som fejlagtigt kan tolkes som signaler om sult og føre til, at man indtager flere kalorier end man har behov for. Nogle mennesker klarer sig fint med mange kulhydrater, mens andre på en kulhydratrig kost vil opleve et tab af kontrol over deres appetit, netop fordi kulhydraterne og de til følge store udsving i blodsukkeret kan manipulere med følelsen af sult og mæthed.

Man kan spise ubegrænset af fedt og protein uden at tage på

Når man ved, at insulin er det primære fedtlagrende hormon, kan det være nærliggende at drage den konklusion, at man kan spise lige så meget man vil uden at tage på, hvis bare man dropper kulhydraterne helt. Mette fra Nemvejen.dk forsøgte i en uge dagligt at “tvangsspise” 4000 kcal, hvoraf 80% kom fra fedt. Det gjorde hun for at se, om hun tog på trods fraværet af insulin. Resultatet ved ugens slutning var en vægtøgning på næsten to kg. Det skyldes sandsynligvis, at der ved fravær af insulin udskilles et andet hormon, ASP, som overtager jobbet og lagrer fedtet.

Mænd skal have 2500 kcal dagligt, og kvinder skal have 2000

Vi er alle forskellige, og der er ikke noget magisk tal for, hvor mange kalorier man skal have for at være sund. Det afgørende er, at man får dækket kroppens behov for vitaminer og mineraler, og det kan man gøre med langt færre kalorier ved at udelade nogle af de stivelsesholdige energikilder, der kun indeholder energi og fibre (som bør skaffes gennem andre sundere kilder som frugt og grønt).

Jeg kan ikke blive mæt uden brød/ris/kartofler

Folk der udtaler sig sådan, har med al sandsynlighed aldrig rigtigt forsøgt, eller ganske enkelt ikke formået at spise nok fedt og protein. Det er rigtigt, at ris, brød og kartofler frembringer en følelse af mæthed (gerne en bombet en af slagsen), men den vil fortage sig efter et par timer, når blodsukkeret falder igen. Fedt og protein mætter i meget længere tid end stivelse, hvorfor det ikke er unormalt at holde sig kørende 10-12 timer ad gangen på et enkelt fedt- og proteinholdigt måltid.

Mættet fedt er farligt

Myten er opstået på baggrund af Ancel Keys’ studier gennem 60erne og 70erne, der bl.a. viste en sammenhæng mellem indtag af mættet fedt og hjertesygdom. Studierne førte til en udbredt fedtforskrækkelse op gennem 80erne og 90erne, og folk nedsatte i denne periode deres fedtindtag og skruede op for kulhydraterne. Sjovt nok tabte befolkningen sig ikke i denne periode, tværtimod blev problemet med overvægt kun større og større. Ancel Keys er sidenhen blevet kritiseret for i sit famøse (og desværre fatale) “Seven Country Study” kun at udvælge de syv lande, hvor resultatet bakkede op om hans teori. I virkeligheden burde studiet have heddet “The 22 Country Study”, da det blev udført på 22 lande. Meget belejligt valgte Keys at skære de lande fra, hvor der ikke kunne findes en sammenhæng mellem fedtindtag og hjertesygdom (klik for at se den oprindelige graf med alle data plottet ind – åbner i ny fane).

Hvad så nu? Jo, det ser ud til, at fedtforskrækkelsen endelig er ved at lægge sig. Det er ikke længere farligt at spise for mange æg, og vi ved godt at det er overvægt og ikke fedtindtag, der er hovedårsagen til eksplosionen i antallet af tilfælde af livsstilssygdomme. Selv Arne Astrup trækker i land i forhold til farligheden af mættet fedt. Det kommer til at tage lang tid at vende noget, der er så indgroet i os allesammen, og selvom det ser sort ud med et støt stigende antal diabetikere og overvægtige, er jeg overbevist om at vi går sundere og lysere tider i møde.

Nogle er født med en større appetit end andre

Appetit reguleres af mange forskellige ting. På det fysiologiske plan er det hovedsagligt blodsukkeret der afgør, om vi føler os sultne eller ej. Derudover, om mavesækken er fyldt op, og om vi har fået de vitaminer og mineraler, vi skal bruge. Så er der det psykologiske aspekt, som bestemt er tungtvejende: Madtrang forstærkes i situationer, hvor vi er kede af det, stressede eller keder os. Det er særligt sukker, vi ønsker i disse situationer, ofte uden at vide det. Det skyldes bl.a., at sukker frigiver dopamin i hjernen, som er et signalstof der udløser velvære. Jo mere vi lægger afstand til sukker, jo mindre vil vi imidlertid opleve følelsen af at mangle det, akkurat som med andet narkotika. Derfor kan appetitten med fordel nedsættes markant, ved at man slipper sin sukkerafhængighed. Det kræver en aktiv indsats, hvor man i en periode skruer ned for sukkerforbruget. Man vil herefter opleve at genvinde kontrollen over sin appetit.

Man skal drikke 2 liter vand om dagen

Sludder. Man skal drikke, når man er tørstig eller når ens krop på anden vis signalerer, at den har brug for væske. Langt de fleste mennesker har en udmærket indbygget evne til at føle, når kroppen skal hydreres. Tørsten og behovet for væske vil automatisk være større på varme dage, på dage med motion eller på fastedage, hvor man går glip af væsken fra mad. Der er ingen grund til at tvinge mere væske ned end man føler for. Problemet med myten er, at det er endnu et initiativ til at gå på autopilot. Lyt til din krop, brug din fornuft.

Uden mælkeprodukter vil man mangle kalcium

Det er rigtigt, at mælkeprodukter indeholder meget kalcium, men det gør bladgrønt også. Og udover kalcium indeholder bladgrønt også andre vitaminer og mineraler, der er essentielle for god knoglesundhed og relevante for optagelsen af kalcium. Det handler nemlig ikke bare om, hvor højt et kalcium-indhold en given fødevare har, men derimod om, hvor godt kroppen optager det – og her dumper mælkeprodukter til fordel for bladgrønt.

Hvorfor holdes myterne i live?

Der kan være flere forklaringer. Mit bud er, at det hovedsageligt hænger sammen med

    • En manglende grundlæggende forståelse for kroppens biologi

Fx. den nemme fejlslutning at “fedt feder”, hvor man udelader mellemregninger som at et øget fedtindtag på bekostning af kulhydrater vil føre til bedre appetitregulering, stabilt blodsukker og i sidste ende kalorieunderskud og vægttab.

    • Ønsketænkning eller “belejlighedsbias” (der opfandt jeg lige et nyt ord)

Mange har svært ved at give slip på gamle spisevaner og -mønstre og hæfter sig belejligt ved de myter, der bakker op om deres usunde levevis.

    • Betagelsen af det kuriøse

Når noget virker ulogisk eller “omvendt”, har folk en tendens til at hæfte sig ved det. Man søger sensationen. Som f.eks. myten om “starvation mode”, sultetilstanden, som er en god historie omkring spisebordet, og for øvrigt en udmærket undskyldning for at lade være med at prøve at tabe sig.

Mit eget bias

    • Jeg er draget mod principperne om oprindelighed og tilgængelighed

Mit udgangspunkt er, at jo mere disponeret vi har været for en given madvare eller et givent spisemønster gennem evolutionen, desto bedre er vores biologi gearet til at håndtere disse. Jo mere forarbejdet en fødevare er, og jo mere utilgængelig den har været for os mens vi udviklede os til mennesker, desto mere usund er den også. En fabriksproduceret sandwich med 20 E-numre er altså mere usund end en pakke havregryn, som er mere usund end en avocado, som er mere usund end en økologisk dyrket avocado, som er mere usund end en avocado, der voksede naturligt for 50.000 siden, og nok så noget anderledes ud end den moderne, fremavlede af slagsen. Vores vante nordiske spisemønster (morgen, middag og aften) er en unaturlig social konstruktion som kun er mulig, fordi vi i dag har mere mad til rådighed end nogensinde før, og det er sandsynligvis ikke det sundeste spisemønster.

    • Jeg er mig selv nærmest

Jeg tager udgangspunkt i egne erfaringer, som jeg med tiden har erhvervet mig ved at udføre eksperimenter på egen krop.

    • Jeg er rationelt anlagt

Jeg vil se evidens for noget, før jeg tror det. Derfor er det rart at se, at der er så meget videnskab der bakker op om, at det er sundt for os at tilnærme os vores oprindelige kostmønstre og træde lidt væk fra dem, vi kun har haft i mindre end 100 år.

Problemet med myterne

Problemet med myterne ovenfor er, at de faktisk er til reel skade for rigtig mange mennesker. Overvægt er et stort problem for mange mennesker i Danmark, på et helt personligt plan. Hvad sker der, når man gennem ammestuehistorier bliver bildt ind, at man ikke kan tabe sig uden at skulle føle konstant sult? At man bare er født med en større appetit end andre, måske endda et dårligt stofskifte? At man er kraftigt bygget, og at man bare trak nitten i det genetiske lotteri? Man får en følelse af, at man absolut ingen kontrol har over, hvordan man ser ud, og det er den største løgn af dem alle. Dennis Knudsen sagde det, og det kunne måske godt have været leveret lidt mere delikat, men når forargelsen lige har fortaget sig, så hæft dig ved pointen: At genetisk er vi stort set ens og alle kan tabe sig.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Sheila
    17. august 2013 at 15:46

    Ret godt indlæg, der har alle myterne samlet i eét. Tak for det :)

  • Reply
    Lucas Fisker
    18. august 2013 at 12:27

    Det er jo meget fint alt sammen og interessant læsning men for “os” er det blevet en hobby, en livsstil at prøve sig selv af og justere for at få at det optimale ud af sit korpus. Jeg kan kun være enig i at man skal lytte til sin egen krop og indtage efter dens behov men lad os nu lige tage vores omverden i betragtning inden vi stikker diverse kostråd ned.
    Langt de fleste har ikke samme interesse for sundhed og velvære, så om vi virkelig også har prøvet Doctor Grøns såkaldte fuldkornsdiktatur vil jeg gerne stille et stort “?” ved. Vi kan godt blive enige om at vi bevæger os den rigtige vej men jeg vil vove at påstå at en meget stor del af befolkningen stadig indtager frysekartofler med pulverbearnaise og regnbueis velvidende om at det er imod diverse kostråd. Råd som “Drik 2 liter vand om dagen” og “2500 kalorier dagligt” bliver til på institutioner som har befolkningens samlede sundhed for interesse og hvis vi kan hæve laveste fællesnævner til at leve efter disse råd er folkesundheden godt nok blevet gevaldigt forbedret. Rådene bliver jo til i relation til folkevanerne på det givende tidspunkt – vi kan ikke få en hel befolkning til at gnave i grøntsager og tø kyllingebryster op fra den ene dag til den anden men hvis vi kan få hele Danmarks befolkning til at vælge fuldkorn frem for hvid pasta er vi nået meget langt. Som du selv nævner er vi blevet opfostret med at der skulle være rigeligt med kartofler og pasta på tallerkenen og det var jo i den bedste tro. Disse kostråd er jo til for at hæve laveste fællesnævner, for at forbedre en hel folkesundhed. De står jo ikke i vejen for at vi madekstremister kan lege vores lille leg. Idag tror vi på mindre kulhydrater, flere grøntsager og mere fedt men imorgen, når der kommer en ny undersøgelse til verden, skal vi spise kage i vanvittige mængder, ryge mælkebøtter på pibe og drikke fernet branca som aldrig før(det bliver godt!).

    • Reply
      Thomas Amby
      18. august 2013 at 13:42

      Hej Lucas,

      Det er en fin pointe, at kostrådene skal være med til at hæve laveste fællesnævner. Problemet er bare, at de har en konsekvens som er endnu værre end de gavnlige virkninger, de er tiltænkt at have. Mange folk slår hjernen fra og glemmer, at det er deres egen krop og ikke et slankeråd, der først og fremmest skal fortælle dem, at noget er galt og føre dem til et længere, sundere og måske endda gladere liv.

      Et eksempel: Er man overvægtig, er det kroppens signalement om, at man har indtaget mere energi end man har brugt. Har man så samtidig læst, at man SKAL have de 2500 kcal, gør man jo “det rigtige”, men har måske stadig uønsket fedt siddende på kroppen. Det kan medføre, at man tror at et lavere kalorieindtag er en usund vej til vægttab, og at man bare må lære at leve med den overvægt, der måske går ud over ens generelle livskvalitet.

      Myterne får altså flere mennesker, som er overvægtige og rigtig kede af deres overvægt, til at tro, at der intet er at gøre, og det synes jeg mildest talt er en katastrofe. Derfor ønsker jeg at aflive dem.

      En anden ting er, at jo flere kostråd man forlader sig på, desto ringere en evne vil man faktisk have til at lytte efter kroppens egne signaler og reagere på dem. Det kan føre ret uheldige ting med sig.

      Jeg spiste selv efter forskrifterne og de gængse kostråd i en længere periode (fuldkornspita, fuldkornsris, tun og grøntsager var hovedsageligt hvad jeg fik), hvor jeg samtidigt motionerede som en sindssyg. Alligevel var det først da jeg skrottede brødet og risene, at de sidste kilo røg, som jeg havde mistet håbet på, nogensinde kunne gå væk (jeg endte endda med at skyde skylden på min genetik). Det er først nu jeg forstår, hvilken effekt (fuldkorns)kulhydraterne havde på min appetit dengang.

      Christian Bitz må hjertens gerne være fuldkornsambassadør og holde på, at det er sundt, men han virker heller ikke ligefrem til at have problemer med appettitkontrol. Min artikel her appellerer nok først og fremmest til de (overraskende mange) mennesker, der har.

      “[…]men hvis vi kan få hele Danmarks befolkning til at vælge fuldkorn frem for hvid pasta er vi nået meget langt.”

      Problemet som jeg ser det, er, at kulhydrater fra fuldkorn kan være næsten lige så hormonforstyrrende som kulhydrater fra hvidt brød for en masse mennesker der ikke tolererer dem ret godt. Med hormonforstyrrende forstår jeg, at det gennem udsving i blodsukkeret (selv mindre) medfører forringet evne til at vurdere, hvornår man er sulten eller mæt. Og at gå fra hvidt brød til fuldkorn vil altså højst have en formildende effekt på et problem, der stikker langt dybere: Dårlig appetitregulering. Det er her mange mennesker, som tilsyneladende aldrig kan blive mætte, finder fred på en diæt, hvor kulhydrater i raffineret form udelades helt frem for halvt. Så skal man nemlig ikke undertrykke en masse behov, og vægttabet bliver varigt. At erstatte hvidt brød med fuldkorn, svarer i min optik til at gå fra at ryge 20 smøger om dagen ned til 12 – det er måske en anelse sundere, men afhængighedsproblematikken er der stadig, og der er en overhængende fare for, at man begynder at ryge 20 igen.

      Der er f.eks. også en myte om, at man skal drikke vand for at -dæmpe- appetitten. At man simpelthen mange gange vil føle sult, når man i virkeligheden er tørstig. Det er symptombehandling af værste skuffe, og svarer til at putte plaster på et åbent benbrud 😉 Igen kan jeg kun sige, at man skal tage fat om problemet ved dets rod, og forsøge at blive af med sin sukkerafhængighed og dermed dårlige appetitregulering, hvis det er et problem man døjer med.

      Jeg ser frem til at ryge mælkebøtter med dig!

      • Reply
        Lucas Fisker
        18. august 2013 at 23:47

        Vi kan godt blive enige om at mange slår hjernen fra og ikke lytter til deres krop når den forsøger at fortælle dem når noget er galt. Det kan vi jo, som du selv er inde på, se mængden af overvægtige.
        Nu er det bare sådan at i rigtig mange hjem er det normalt at der kommer en flaske cola på bordet til aftensmaden, at der hver fredag bliver sat en stor skål slik på bordet og at der om søndagen spises wienerbrød til morgenmaden. Jeg er overbevist om at de der lever sådan er bevidste om at det er meget usundt men hvis man nogensinde har levet sådan eller hvis man f.eks. har røget 20 smøger om dagen tror jeg også man ved hvor ”nemt” det er at ignorere de kommende konsekvenser ved en sådan livsstil og tænde en smøg mere.

        Det er ikke lykkes mig at finde et sted hvor der bliver brugt en retorik som siger at man SKAL indtage de 2500 kcal. Jeg er rigtig nok stødt på tallet flere gange men der er alle steder blevet gjort opmærksom på at det er vejledende for hvad en gennemsnitsperson bør indtage og kan variere meget individer imellem. Der bliver også gjort opmærksom på at tallet er lavere hvis man ønsker at tabe sig.

        ”Myterne får altså flere mennesker, som er overvægtige og rigtig kede af deres overvægt, til at tro, at der intet er at gøre(…)”
        Hvis man virkelig er ked af sin overvægt og søger information om kostvejledning, kcal indtag og kulhydrater osv. skal man ikke bruge mange minutter på internettet før man støder på diverse paleo, low-carb, og 80/10/10 blogs(og tak for det). Så bliver man hurtigt opmærksom på den efterhånden udbredte debat om kulhydrater osv. På samme måde kan man heller ikke gå igennem Føtex mere uden at blive bombarderet med bøger af Atkins og Thomas Rhode. Hvis man fortsætter videre til næste hylde har de også fået en hel afdeling med kettlebells, sjippetov og løbetøj. På vej hjem fra Føtex vil man så køre forbi Fitness World og en stor outdoor poster med Copenhagen Marathon. Så hvis man giver udtryk for den overbevisning ”at der intet er at gøre” vil jeg vove at påstå at det er en bevidst påtaget undskyldning for ikke at have viljen eller ikke kunne overskue projektet.

        Skal vi ikke blive enige om at vi alle, dybt inderst inde godt ved, at hvis man vil tabe sig er der 2 ting at gøre:

        1. Spis mindre
        2. Let røven

        Jeg har hørt den med de sidste par kilo ret mange gange. Her er der jo også kun to mulige løsninger spis endnu sunder eller dyrk endnu mere motion. Du foretrak at ændre på kosten, jeg foretrak motionen men man kan altid løbe hurtigere eller spise sundere.

        ”En anden ting er, at jo flere kostråd man forlader sig på, desto ringere en evne vil man faktisk have til at lytte efter kroppens egne signaler og reagere på dem.”

        Det vil jeg da til dels give dig ret i men det handler nok mere om at kunne sortere imellem de gode og onde signaler. Når jeg ikke har røget en cigaret i nogen timer vil min krop have en cigaret og det er jo ikke et signal jeg bør lytte til men fordi at jeg er velinformeret vælger jeg at udsætte den næste smøg et par timer endnu. Jeg tager altså et skridt på vejen – et lille et ganske vidst – men et skridt. For at den menige kan følge dit råd med at lytte til sin krop kræver det jo først at vi detoxer og det er et fint råd til os madekstremister men lidt ekstremt til en hel befolkningen.

        ”Og at gå fra hvidt brød til fuldkorn vil altså højst have en formildende effekt på et problem, der stikker langt dybere: Dårlig appetitregulering.”

        Jeg er helt enig men min pointe med alt det her er at du bliver nødt til at tage de vaner og traditioner som der eksistere i samfundet i betragtning. Ser du på vores generation, eksistere der en stor interesse for ernæring og motion men du skal ikke mange generationer tilbage før at det slet ikke har været en faktor i deres liv. Jeg kan selv blive ved med at opfinde mærkelige måder at tilberede mine grøntsager men jeg får nok højest mine bedsteforældre til at spise lidt grovere og dermed lidt mindre brød og lidt mere kød – og det ville være en sensation.

        Vi kan godt blive enige om at fuldkornsprodukter ikke reder fedmen men det er i mine øjne et skridt imod at få befolkningen til at spise mindre og dermed et skridt i den rigtige retning.

        • Reply
          Thomas Amby
          19. august 2013 at 13:39

          Jeg må nu indrømme, at jeg ikke helt forstår din tankerække. Du er enig i, at fuldkorn ikke redder befolkningen fra fedme, men mener, det vil være et skridt i den rigtige retning – modtaget.

          Jeg ser det nok ikke som du ser det, at et logisk (og sundere) alternativ til at spise hvidt brød er at spise fuldkornsbrød. Jeg mener, at det tværtimod vil fastholde folk i et problem, der er langt større.

          Hvorfor skulle jeg vælge at foreslå mine læsere noget, der var en anelse bedre end deres nuværende livsstil, når jeg har svaret på, hvordan de med endnu færre tiltag kan få det helt og aldeles eminent?

          Hvis du mener, det er særligt besværligt eller “hardcore” at gå fra hvidt brød til intet brød, så bakker du kun op om min teori om, at folk generelt er alt for afhængige af sukker, og det giver mig bare et endnu større incitament til at skrive mine artikler.

          Jeg mener ikke at fuldkorn er et naturligt (uundgåeligt?) skridt op ad sundhedsstigen, men tværtimod, at det er en omvej, der kan ende med, at man føler sig modløs på sin vej mod varigt vægttab. Af den årsag foreslår jeg altså den noget nemmere genvej, at droppe de raffinerede kulhydrater helt. Det kan godt være, vi har spist dem i 10.000 år, men mange af os reagerer altså stadig voldsomt på dem. Nogle har glutenallergi, andre irritabel tyktarm, PCO, sukkersyge, hvedeallergi osv., og her ved vi, det kan være en fordel at skrue ned for sukkerindtaget.

          os andre, der er så heldige ikke at lide af disse konkrete sygdomme og allergier, har måske bare en dårlig tolerance overfor kulhydraterne. Forstået ved, at de manipulerer med vores evne til at føle os sultne eller mætte. Mit bud er, at mange tolererer dem dårligt uden egentlig at være klar over det.

          Som sagt, jeg har selv været igennem fuldkornsmøllen, og det hjalp ikke spor, derfor vil jeg – klog af skade – råde folk til at slå genvej.

          “Skal vi ikke blive enige om at vi alle, dybt inderst inde godt ved, at hvis man vil tabe sig er der 2 ting at gøre:

          1. Spis mindre
          2. Let røven”

          Nej, det er kun den halve sandhed. Det er korrekt, at resultatet af at spise mindre eller motionere mere er, at man taber sig. Men du udelader mellemregningerne, og jeg mener, det er ignorant at sætte det så firkantet op som du gør her.

          Der er en grund til, at folk spiser de mængder, de gør: De har ikke den kontrol over deres appetit, som de gerne vil have. Kontrollen havde vi i højere grad for bare 50 år siden, men vi har mistet den, og det kan nu ses på statistikkerne for overvægt og diabetes. Man kan vælge at forklare de dårlige tal med, at vi er mere dovne og spiser mere, men man kan også være realistisk og kigge på de præcise grunde til hvorfor vi så spiser mere end vi gjorde førhen, og det er det jeg interesserer mig allermest mig for. Jeg mener ikke, at vi bare er mere sultne end vi var for 50 år siden, jeg mener at der er langt større kræfter på spil, og her spiller den massive sukkerindustri den største rolle.

          “Hvis man virkelig er ked af sin overvægt og søger information om kostvejledning, kcal indtag og kulhydrater osv. skal man ikke bruge mange minutter på internettet før man støder på diverse paleo, low-carb, og 80/10/10 blogs(og tak for det). Så bliver man hurtigt opmærksom på den efterhånden udbredte debat om kulhydrater osv.” […] “Så hvis man giver udtryk for den overbevisning ”at der intet er at gøre” vil jeg vove at påstå at det er en bevidst påtaget undskyldning for ikke at have viljen eller ikke kunne overskue projektet.”

          Det interessante ved det her afsnit er jo, at jeg, gennem PaleoBlog.dk, netop har været med til at udbrede holdningen om at kulhydraterne bør begrænses og fedtindtaget øges.

          Vi var en af de første sider i Danmark om stenalderkost (derfor vores alt for fede domæne, som mange sikkert gerne ville have fingrene i nu 😉 ) Det var ikke et udbredt synspunkt for bare tre år siden, da fuldkornsdiktaturet var på sit højeste, og det er faktisk først nu – med hjælp fra sider som vores – at man må kigge væk fra sit rugbrød og sin light-yogurt. Vores side eksisterede noget før stenalderkost for alvor blev udbredt i Danmark i forbindelse med udgivelsen af Rodes bog. Da jeg selv startede måtte jeg søge information på amerikanske sider som Marksdailyapple.com.

          Vi (PaleoBlog) er netop et af de resultater du omtaler, der dukker op på internettet, når man ikke skal bruge mange minutter for at finde ud af, at kulhydratdebatten er i gang.

          Vi er medansvarlige for at myten om det usunde fedt er ved at uddø, og en af de sider, der har sat gang i debatten om de raffinerede kulhydrater, og det er jeg ærligt talt utroligt stolt af. Så præcist hvad din pointe er med det, forstår jeg ikke lige.
          Skulle vi hellere gå et skridt tilbage og anbefale en dårligere løsning end den gode vi har?

          “Jeg har hørt den med de sidste par kilo ret mange gange. Her er der jo også kun to mulige løsninger spis endnu sunder eller dyrk endnu mere motion. Du foretrak at ændre på kosten, jeg foretrak motionen men man kan altid løbe hurtigere eller spise sundere.”

          Jeg havde også hørt den med de sidste par kilo mange gange, oftest gennem bannere på nettet, der fortalte mig, at jeg kunne coolsculpte dem væk, tage en pille eller leve af grapejuice i en måned.

          Nej, som jeg skrev, valgte jeg jo både at spise “sundere” og dyrke intens motion. Jeg valgte altså ikke kun kostens vej. Lige lidt hjalp det dog på min trang til at spise for meget, og den overdrevne motion gjorde kun min spiselyst endnu større. Spiselysten slap jeg først af med, da jeg gav slip på de raffinerede (fuldkorns)kulhydrater. Og det mener jeg, mange danskere, der kæmper med vægten, appetitten eller de sidste kilo, også vil kunne have glæde af at gøre. Når jeg ligefrem tør at anbefale at man skrotter fuldkornsprodukterne, som mange jo har en opfattelse af er gode og sunde, hænger det sammen med, at man hurtigt vil erfare, at de absolut intet indeholder som ikke kan skaffes gennem bedre kilder, som oven i købet også indeholder vitaminer og mineraler = grøntsager.

          For mig og mange andre danskere er fuldkorn ikke svaret, ikke engang bare lidt. Det kan ikke understreges nok, at det her først og fremmest handler om appetitregulering. Det handler ikke bare, som du skriver, om at lukke munden, det handler om at finde ud af, hvad der i første ombæring åbner den, og så arbejde med dét. Muligvis trives du og mange andre fint på fuldkorn, men vi er altså også en god del mennesker for hvem de unaturlige mængder kulhydrat virker forstyrrende på vores appetit, også selvom de kommer fra de grovere kilder.

          “For at den menige kan følge dit råd med at lytte til sin krop kræver det jo først at vi detoxer og det er et fint råd til os madekstremister men lidt ekstremt til en hel befolkningen.”

          Jeg synes det er en rigtig ærgerlig og trist holdning at have, at det skulle være “ekstremt” at blive af med en sukkerafhængighed, som gør en fed og måske ødelægger ens livsglæde. Det mindste jeg kan gøre, er at oplyse folk om, at der er en anden vej, som -IKKE- kræver at de konstant skal gå og undertrykke deres appetit (som fuldkorns-modellen netop lægger op til).

          Misforstå mig ikke, hvis man er glad for at indtage 20 wienerbrød om dagen, skal man da endelig bare blive ved og nyde livet på fuld skrue. Jeg er, som du ved, fortaler for at man lever sit liv lige præcist som man vil. Om man spiser basser, ryger cigaretter eller tager LSD vil jeg SKIDE på, så længe man gør det på baggrund af oplyste valg.

          Problemet er, at mange indtager sukker uden at være bevidste om det (det smugles ind i alle forarbejdede fødevarer under alverdens dæknavne), og fordi sukker endnu ikke af den brede befolkning betragtes som et afhængighedsskabende stof på linje med nikotin og sågar heroin, er menigmand heller ikke klar over, hvilken enorm effekt det har på deres humør, appetit, indkøbsvaner, overvægt og i sidste ende livskvalitet.

          Er man klar over alle de steder sukker gemmer sig i produkterne, klar over hvad det har af helbredsmæssige konsekvenser at indtage dem og alligevel vælger at køre videre med toblerone og færdigretter – PERFEKT. Man har taget et valg. Respekt!

          Min eneste magt som ydmyg blogejer, er at oplyse og forsøge at påvirke folk til at tage stilling. Det gør jeg blandt andet med en artikel som den, du kommenterer på, og det vil jeg fortsat gøre indtil alle er med på, at fedt er sundt, og raffinerede kulhydrater er usunde og unaturlige :) Selv dem fra fuldkornsprodukter. BUM!

  • Reply
    Morgenmad – Dagens vigtigste måltid?
    4. marts 2014 at 16:35

    […] Thomas Amby,  har i øvrigt skrevet en knivskarp artikel om de mest almindelige kostmyter på Paleoblog.dk. Her kan du læse videre, hvis du er i tvivl om, hvor meget du bør lade dig påvirke af […]

  • Leave a Reply