Lette retter Motivation Oktober Challenge 2012

Oktober Challenge dag 3 – Motivation og madpakketips

Dag nummer 3 i min paleo challenge er ved at gå på hæld, og jeg syntes derfor at det var på sin plads med en lille status. Først vil jeg dog lige bringe et godt madpakketip.

Madpakken

Jeg er temmelig priviligeret på madpakkefronten. Det vil sige at jeg bor ganske tæt på min uddannelse, og derfor oftest går hjem og spiser god mad i pauser eller hultimer. Jeg har aldrig været særlig glad for madpakker, og har altid foretrukket at købe min frokost eller spise hjemme i stedet. I dag var dog en lidt anden situation. I øjeblikket er min lejlighed ubeboelig på grund af byggerod, så derfor bor jeg hos mine forældre, og kører ind til byen de dage hvor jeg har forelæsninger. I dag var der mange forelæsninger, og eftersom at kantinen på CBS er dyr og ikke særlig paleo-agtig, måtte jeg medbringe min egen mad. Det var forhistorien.

Dagens madpakketip var resultatet af rettiddig omhu – intet mindre. Allerede i går gik det nemlig op for mig at jeg skulle have madpakke med. Derfor tænkte jeg: “hvis nu jeg laver min madpakke samtidig med at jeg laver aftensmad, så kan jeg jo få en ret nice madpakke, uden at det kræver nogen ekstra indsats”. Det har du sikkert aldrig tænkt på! Eller… Nå, men det der skete var at jeg besluttede mig for at lave en lækker kyllingesalat, med alt godt fra køleskabet, plus lidt ekstra. Salaten blev ret god og jeg var så smart at jeg lavede et kyllingebryst for meget. Kyllingen var marineret i salt, peber, chili, sesamolie, knust ingefær og lidt honning, og bagt i ovnen. Og det ene bryst blev altså til en super god madpakke, sammen med lidt agurk og avocado. Så er den givet videre.

Lækker kyllingesalat med ost på toppen, i bedste paleo 2.0 stil. Ingredienser sådan ca.: Kylling, æg, pecorino ost, mozarella ost, peberfrugt, avocado, artiskokker, hjertesalat, tomat, agurk og rødløg.

Motivation

Så til det med min challenge. Det går super godt – ingen cheats endnu (selvfølgelig). Motivationen er stadig i top, og vægten ser ud til at gå den rigtige vej. I dag var jeg sågar oppe klokken 6 for at løbe 10 km med intervaller inden skole. Det er sgu’ fedt at løbe mens solen står op. Især første dag var jeg virkelig chokolade-sulten om aftenen, men jeg er ret sikker på at det langsomt fader ud. Det er bare lækkert at vide at man gør noget godt for ens krop.

Til sidst vil jeg lige dele en video, som mange sikkert kender, men som jeg tit lige ser hvis motivationen halter:

Over and out.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply