Paleodesserter? Nej tak!

Chokolademuffins med mandelmel. Julekonfekt med svesker og nougat. Frugtsmoothies med vanilje og kanel. Stenalderpandekager med læssevis af honning. Det er tilsyneladende blevet meget populært og udbredt blandt paleotilhængere at dele opskrifter på såkaldte “paleo desserter”, hvor man altså smyger sig uden om tilsat sukker ved at finde stort set lige så kulhydratrige alternativer fra naturens side. Forleden blev jeg lettere chokeret over at falde over en opskrift med flødeskum og farvekrymmel – dette på en side omhandlende stenalderkost vel at mærke. Begrundelsen var, at mælkeprodukter (herunder piskefløde) jo altså var tilladt i paleo 2.0. Rationalet for det farvede chokoladekrymmel tør jeg slet ikke give et bud på.

[adsenseyu1]Al denne fokus på erstatningsdesserter strider i min optik direkte imod hele præmisset for stenalderkosten; dels at man spiser de råvarer, der var tilgængelige i jægerstenalderen, men lige så vigtigt, at man forsøger at efterstræbe den energifordeling, vores forfædre fik. Dvs. fordelingen mellem fedt, protein og kulhydrat.

Sukker som brændstof

En almindelig vestlig kost er i dag bygget op omkring kulhydrater, og vi har gennem generationer fået indprentet i vores kollektive bevidsthed, at ethvert måltid må og skal efterfølges af noget sødt. Når aftensmaden er pakket sammen og tallerkenerne sat i opvaskemaskinen, står den på kage, slik eller is foran fjernsynet. Havde vores forfædre mon et lige så stort behov for søde sager, som vi har i dag? Ikke hvis du spørger mig. Sukkertrangen hænger nemlig sammen med lavt blodsukker, og lavt blodsukker hænger i sidste ende sammen med sukkerindtag. Sukker kan altså sammenlignes med narkotika i og med, at det ene fix tager det næste, og lysten til mere forstærkes. Hvis man aldrig spiser sukker, vil man derimod ikke have den samme trang til sødt.

Og hvordan kan jeg så være sikker på, at vores forfædre ikke stimulerede deres sukkertrang i samme omfang som det moderne menneske? Jeg kan i princippet ikke vide, om de spiste 10-12 stykker frugt eller indtog et halvt kg honning dagligt. Men når jeg kigger på moderne livsstilssygdomme som fedme og diabetes 2, der ikke eksisterede i jægerstenalderen, er det åbenlyst for mig, at disse sygdomme må være vores krops modsvar på en mængde kulhydrater, den ikke er genetisk gearet til at håndtere. Med andre ord ville vi altså ikke være plaget af sygdommene i dag, hvis vi gennem millioner af år havde vænnet vores kroppe til så store mængder kulhydrat.

[adsenseyu1]Lad ikke stenalderkosten træde i baggrunden

Mange følger stenalderkostens principper blindt, herunder den del om, at man ikke skal tælle kalorier. Kombineret med idéen om, at raffineret sukker bare kan erstattes af honning, og at sukkertrangen ellers kan stilles med mørk chokolade, rosiner og andre tørrede frugter, begynder det at blive farligt. Hvis du erstatter sødt med andet sødt, kommer du ikke af med din sukkerafhængighed, men vil tværtimod vedligeholde den ved konstant at sende dit blodsukker på rutsjetur. Brug ikke lister over “godkendte fødevarer” som et carte blanche til at indtage massevis af søde sager, der højst sandsynligt har været en sjælden forekomst i stenalderen.

Mit råd er, at man i den første periode bruger diæten som et middel til at komme af med sin sukkerafhængighed. Glem alt om honning, chokolademuffins og tørrede frugter, og brug udelukkende almindelige, friske frugter og bær samt grøntsager til at stille dit behov for kulhydrater. Begræns dit indtag af frugt til 2-3 stykker om dagen. Forsøg evt. i en periode på 2-4 uger, og hvis du kommer helskindet igennem de værste sukkerabstinenser, vil du begynde at opleve de sande sundhedsmæssige fordele ved stenalderkosten. Du vil samtidig opleve sødmen i frugt og grøntsager som værende stærkere. Spis dig mæt i kød, fisk og grønt. Suppler med frugt og bær, men lad det ikke være fundamentet i din kost.