All Posts By

Daniel

Betalt Indhold

Sunde snacks til en paleodiæt

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Vi lever i et samfund, hvor hypervelsmagende fødevarer bliver produceret i dyngevis. Der er tale om fødevarer, der har en høj kalorietæthed, tilfredsstiller flere smagsindtryk og har en høj forarbejdning. Kort fortalt får disse fødevarer folk til at spise mere, end hvad godt er. Det gør sig især gældende ved snacks, der strider imod en sund og nærende paleodiæt.

Disse former for fødevarer var ikke til at finde i vores forfædres tid. Der var ingen former for mad, der blev udviklet i et laboratorium. Dengang var maden en del af naturens gang. Desuden gør den nye, hypervelsmagende mad mere skade end gavn. Heldigvis er der mange sundere alternativer til snacks, der passer perfekt ind i en paleodiæt.

Frugt- og grøntsagsstænger

Æblebåde og gulerodsstænger er snacks, der både er lækre, lette på kalorier og nemme at lave. Du behøver ikke at ty til Kims chips, når du er sulten for sjov. For ofte er du rent faktisk bare sulten for sjov, når du længes efter en hurtig snack. Din krop har umiddelbart ikke brug for de store mængder af fedt og kalorier, som chips giver dig.

Derfor er frugt- og grøntsagsstænger en langt bedre løsning. Du får en hurtig snack, der ikke påvirker dit kalorieindtag, men blot mætter din trang efter snacks.

Nødder

Mange lader sig skræmme, når de kigger på kalorieindholdet i en pose med nødder. Heldigvis ved de fleste på en jernalderkost, at nødder ikke er en trussel – tværtimod! Nødder går under betegnelsen superfood, da nødders profil er tæt på at være en optimal kombination af protein, fedt og kulhydrat.

Derudover har nødder flere egenskaber, der gør dem til en sund snack. Kostfibrene hjælper med at stabilisere dit blodsukker og give dig en fornuftig mæthedsfornemmelse. Der er selvfølgelig forskel på de forskellige typer af nødder, men overordnet set er nødder en fantastisk snack til din paleodiæt. Det er tilmed blevet muligt at få nødder leveret til døren. Du laver blot en sammensætning af de nødder, du ønsker. Derefter bliver dine nødder leveret direkte til din hoveddør. Det har aldrig været lettere at få fingrene i en sund, nærende og lækker paleosnack.

Bær

Selvom de er små, har de fantastiske egenskaber. Bær er derfor endnu en snack, der går under betegnelsen superfood. Det er trods alt imponerende, når langt størstedelen af et bær består af vand. Bær anses til at have gode virkninger på både krop og sind, og de små vitaminbomber hjælper blandt andet din krop med at beskytte sig mod flere sygdomme.

Det er især bærs mikronæringsstoffer, der får den sunde snack til at skille sig ud fra mange andre alternativer. Hvis du er lækkersulten, kan du derfor sagtens spise flere håndfulde af friske bær. Der er ingen grund til at holde igen med denne superfood. Hvis det ikke er sæson for bær, kan du med god samvittighed gribe ud efter den frosne udgave. Selvom de har været en tur på frost, er mange af de fantastiske egenskaber stadigvæk til at finde i denne superfood.

Betalt Indhold

Paleo – Vejen væk fra sukker og søde sager

Moderne mennesker har vænnet sig til en diæt hovedsageligt bestående af brød, pasta, ris, og masser og atter masser af sukker. Kornprodukter mætter, og sukker giver os små boosts af energi, så det giver mening, at vi hovedsageligt fokuserer på disse madvarer: De smager godt, og giver os en god følelse af mæthed. Men der er ikke meget næring at finde i disse madvarer, og ofte kan de faktisk gøre decideret skade på kroppen.

Hvad gør sukker ved din krop?

Når sukker nedbrydes i din krop, skaber det insulin. For meget sukker giver for meget insulin. Din krop reagerer på al denne overflod af insulin ved at blive insulinresistent, hvilket fører til overvægt og på længere sigt diabetes. Ved at skifte til en paleo-diæt, minimerer du hurtigt dit sukkerindtag og skifter al sukkeret ud med protein, mineral og vitamin, som forbedrer helbred og krop.

Sukker lægger sig som et lag rundt om dine tænder, når dit mundvand nedbryder krystallerne. Derefter ætser det langsomt emaljen, og sammen med kaffe, sodavand og andet, kan dette give gule tænder og dårlig mundhygiejne, hvilket i værste tilfælde kan føre til problemer for dit helbred. Det skal her noteres, at det er værre for dine tænder at blive udsat for en smule sukker henover en længere periode, end at indtage en stor mængde sukker på kort tid.

Dog er det værre for din krop, hvis du indtager én stor mængde sukker på kort tid, så den bedste måde, at undgå problemer med sukker på, er selvfølgelig at minimere mængden af sukker i din kost. Her kan en paleokost hjælpe gevaldigt, da du ikke ofrer mæthedsfornemmelse, næring eller velsmag for dit helbred, kun sukkeret og kornprodukterne.

Paleo til at forbedre mundhygiejen

Hvilke effekter har en paleo-diæt på dine tænder og vice versa? Paleokost, også kaldet stenaldermad, har faktisk en rigtig god effekt på mundhygiejne, fordi du med paleokost ikke udsætter dine tænder for lige så meget sukker og andet, der ætser emaljen. Dog kan paleokost fører til problemer med dårlig ånde. Dette er dog mestendels fordi paleo fokuserer så tungt på fedt og protein, og derfor kan det være en god idé at fokusere lidt mere på mundhygiejnen af sociale grundlag.

Der er rigeligt med madvarer, som er bedre end andre, hvis du gerne vil optimere din mundhygiejne. Som nævnt bør du altid minimere hvor meget sukker du indtager. Men der er mange moderne og samtidige spisevaner og opskrifter, som nemt kan vedligeholde din mundhygiejne – dog kan gode kostvaner aldrig erstatte tandbørsten, så bliv endelig ved med dine to daglige børstninger!

Overvejer du at prøve paleo?

Ovre hos Vielskermad.dk kan du finde indtil flere gode og mættende opskrifter på mad, som er rigt på mineraler og vitaminer. Det, du skal lede efter, er ganske enkelt opskrifter, som fokuserer på fisk, frugt, grøntsager, nødder og magert kød. En god huskeregel til hvad der er paleo er at tænke ”hvad ville jeg kunne jage eller samle?”.

Opskrifter, som du skal holde dig fra, er opskrifter, der inkluderer transfedtsyrer, mælkeprodukter og selvfølgelig sukker. Som med alle ændringer i kosten, vil det være en god idé, at du laver en langsom overgang. Går du kold tyrker, kan det gøre mere skade end gavn – både for kroppen og motivationen.

Aftensmad Oksekød Paleo opskrifter

Paleo lasagne

Paleo lasagne

Det sjove ved dagens madprojekt, var at få strikket en bechamelsauce sammen, som smagte ligeså godt som den gode gamle vi kender. Det var slet ikke så svært, viste det sig. Fløde, friskrevet pecorino-ost og lidt muskatnød, og så var den der. Lasagne uden pasta var ikke noget der skræmte mig, da jeg har “eksperimenteret” med dette mange gange før, og i øvrigt også af og til har lavet græsk mousaka. Det blev dog ikke auberginer, men de lidt mere smagsneutrale squash, der blev dagens pastaplader. Continue Reading

Ressourcer

Kulhydrater – tag stilling

Tag stilling til kulhydraterne
Det er efterhånden hævet over enhver tvivl, at et lavt indtag af kulhydrat går godt i tråd med et langvarigt vægttab. Derfor er det en stor fordel at kunne spotte fødevarer med mange kulhydrater ved første øjekast. I jægerstenalderen gik man givetvis ikke uden om kulhydratrigt mad, men den moderne civilisations madkultur og fødevareindustri er gennem årene blevet så forurenet af sukker, at det desværre er blevet nødvendigt at træffe bevidste valg for at undgå en sukker- og stivelsesrig kost. Continue Reading

Ressourcer

Kilder til omega-3 fedtsyrer

Omega-3

omega 3

Er du også en af de mange danskere, der får for lidt omega-3 i din kost? Brug nedenstående tabel til at finde lettilgængelige kilder til de sygdomsdæmpende og livsforlængende omega-3 fedtsyrer. Tabellen er prioriteret efter omega-3 indhold i gram pr. 100g af den pågældende råvare. Yderste kolonne viser forholdet mellem omega-3 og omega-6. Lidt groft ridset op skal denne værdi helst være under 4, eller bidrage til, at dagens samlede forhold mellem omega-3 og omega-6 lander mellem 1:4 og 1:1. Continue Reading

Ressourcer

Forholdet mellem omega 3 og omega 6

Forholdet mellem omega 3 og omega 6

Forholdet mellem omega 3 og omega 6

Mere og mere forskning tyder på, at man kan forebygge diverse kroniske sygdomme ved at afbalancere forholdet mellem omega 3 og omega 6 i sin kost.

Antropologiske studier viser, at mennesket udviklede sig med et omega 3/omega 6 forhold, der hed 1:1. Desværre ligger det gennemsnitlige forhold i en dansk standardkost i dag snarere på 1:11, og i visse tilfælde helt op til 1:25. Generelt er der enighed om, at man skal stile efter et forhold, der hedder 1:4 eller derunder. Har man succes med dette, kan man til gengæld, ifølge den nyeste forskning på området, forvente en forlænget levetid, undgå blodpropper og hjertekar-sygdomme og tilmed forebygge fedme mellem generationer. Continue Reading

Faste Ressourcer

Faste – en trend i fremgang

Faste - en trend i kraftig fremgang

I den seneste tid er fastetrenden nærmest eksploderet. Overalt kan man læse om, hvordan jævnlig faste kan gavne helbredet, forlænge levetiden, nedsætte kræftrisikoen og meget mere. Er man grebet af idéen om faste, er der flere retninger man kan følge: Intermittent Fasting (IF), der typisk tillader et spisevindue på 6-8 timer dagligt, fx fra 14-20 indenfor hvilket alle dagens kalorier skal indtages. En anden variant er 5:2 diæten, der blev skudt igang af BBC-journalisten Michael Mosley med dokumentaren “Eat, Fast and Live Longer” og som går ud på, at man har to ugentlige fastedage efterfulgt af 5 “normale” spisedage. Endelig er der Alternate Day Fasting (ADF), der, som navnet antyder, går ud på, at man kun spiser hver anden dag. Mark Sisson er selv fortaler for en fjerde variant, WHEN (When Hunger Ensues Naturally), der går ud på, at man i højere grad lytter til sin krop, og undlader at spise, hvis man ikke er sulten eller hvis det ikke er praktisk i situationen, hvilket snildt kan føre til fasteperioder på op til 24 timer. Denne model virker selvfølgelig kun, hvis man spiser en naturlig kost uden tomme kalorier, som manipulerer med sult- og mæthedsfornemmelsen. Continue Reading

Bagværk Paleo opskrifter

Paleo boller (8 stk)

Paleo boller fra PaleoBlog.dk

Paleo boller er hurtige at lave, fordi dejen ikke skal stå og hæve timevis inden bagning. Da de ikke indeholder mel, påvirker de ikke blodsukkeret nær så dramatisk som almindelige boller. Væbnet med inspiration fra nettets mange opskrifter på melfri alternativer til boller, kastede jeg mig i dag ud i dette eksperiment, som jeg må sige endte ganske vellykket. Continue Reading

Bagværk Paleo opskrifter

Paleo gulerodsbrød

Paleo gulerodsbrød

Der findes efterhånden en del varianter af paleobrød. Når man gerne vil undgå mel, må man være opfindsom med ingredienser, der smager som, mætter som og giver fornemmelsen af rigtigt brød. I det følgende giver jeg mit eget bud på et paleo gulerodsbrød med gulerødder og hasselnødder, som jeg selv mener er et glimrende alternativ til almindeligt rugbrød. Brødet er, grundet dets høje indhold af frø, nødder og kerner, meget energitæt og giver en rigtig god mæthedsfornemmelse. Når først ingredienserne er indkøbt, er det utroligt hurtigt og let at lave, da denne opskrift af paleo gulerodsbrød hverken kræver hævning eller tilberedning af ingredienserne. Continue Reading

Ressourcer

Hvor mange kalorier har jeg behov for?

Ligesom man på nettet bliver bombarderet med udokumenterede påstande om, at man skal spise 6 små måltider dagligt for at være sund, kan man også let blive forledt til at tro, at der et mindstemål for, hvor mange kalorier man skal have gennem kosten som hhv. mand og kvinde. Typisk vil man læse, at kvinder har behov for 2000 kalorier, mens mænd har behov for 2500. Men hvor mange kalorier har jeg behov for?

Continue Reading