Blodsukker

Denne artikel vil dreje sig om blodsukker og det glykæmiske indeks, der bruges af bl.a. diabetikere til at holde blodsukkeret stabilt. Det glykæmiske indeks fortæller os noget om, hvor hurtigt blodsukkeret stiger et par timer efter indtag af en given fødevare, og det kan med fordel benyttes af alle mennesker, der ønsker at holde et jævnt energiniveau i løbet af dagen eller tabe overflødige kilo.

For at forstå det glykæmiske indeks, er det nødvendigt med en basal indsigt i, hvordan kroppen håndterer kulhydrater.

[adsenseyu1]

Blodsukker

Blodsukkeret er en betegnelse for blodets koncentration af glukose. Når du indtager en fødevare, nedbrydes kulhydraterne i løbet af et par timer til ren glukose/druesukker, der løber rundt i blodbanerne. Glukosen forbliver i blodbanerne ind til den transporteres ud i kroppens celler af hormonet insulin. Her anvendes glukosen til energi med det samme eller lagres til senere brug. Et højt sukkerindtag vil føre til kraftige stigninger i blodsukkeret, og insulinet vil reagere med lige så stor kraft for at dæmpe blodsukkeret – det er nemlig farligt, hvis glukosen får lov at blive i blodbanerne for længe. Et lavt sukkerindtag vil derimod ikke påvirke blodsukkeret nær så dramatisk. Folk med type 1 diabetes er ikke i stand til selv at producere hormonet insulin, og skal derfor indtage det flere gange om dagen. Ellers kan glukosen ikke komme ud af blodbanerne, hvilket kan føre til hyperglykæmi.

Sult og insulin

Man kan sige, der er to mekanismer, som styrer blodsukkeret: Sult og insulin. Når blodsukkeret er lavt, er vi trætte og sultne, og når det er højt – efter indtag af kulhydrater – oplever vi et kortvarigt energi-boost indtil insulinet har gjort sit arbejde og nedreguleret blodsukkeret. Og sådan fortsætter det. Spiser man mange fødevarer med et højt glykæmisk indeks (fremover benævnt med forkortelsen GI), sender man blodsukkeret på rutsjetur, hvilket resulterer i store udsving i energiniveauet samt øget sult. Går man derimod efter lavglykæmiske fødevarer, vil man ikke opleve nær så meget træthed og sult. Påvirkningen ved hhv. en højglykæmisk og lavglykæmisk kost, kan illustreres med følgende graf:

Blodsukkeret har altså alt at sige i forhold til, hvor sultne og trætte vi føler os. Går man efter de lavglykæmiske fødeemner, kan man gå længere tid uden at spise og holde et jævnt energiniveau over en længere periode – man oplever altså ikke på samme måde at gå sukkerkold, som hvis man hele tiden tilfører kroppen store mængder glukose som den orange kurve illustrerer.

[adsenseyu1]

Det glykæmiske indeks

I det glykæmiske indeks, der går fra 0-100, kan man slå forskellige fødevarer op for at se, hvor kraftigt de hver især påvirker blodsukkeret. Her bruges glukose som referenceværdi med indeksværdien 100, og alle andre fødevarer har en værdi svarende til en procentdel af påvirkningen i forhold til denne. Det vil altså sige, at indtag af honning, der har et GI på 59, medfører en blodsukkerstigning svarende til 59% af påvirkningen, der finder sted ved indtag af ren glukose.

Eftersom madvarer påvirker os forskelligt, kan man ikke læne sig 100% op af værdierne, man finder i de forskellige GI-indeks på nettet. Alligevel kan man med nogenlunde sikkerhed sige, at visse fødevarer har et højt GI, mens andre har et lavt, og det er også det vigtigste. Et højt GI er over 70, et middel GI ligger mellem 55-70 og et lavt GI ligger under 55. Eksempler på fødeemner med et højt GI er hvidt brød, ris, rosiner, bagte kartofler, gulerødder, slik og kager. Eksempler på fødevarer med et lavt GI er fisk, kød, nødder, æg, bær og grøntsager (eksklusive rodfrugter).

Er du i tvivl om hvor de enkelte madvarer ligger på det glykæmiske indeks, så kan du på nedenstående hjemmeside finde en beregner, der giver dig helt nøjagtigt tal – du skal blot skrive navnet på engelsk.

– Glykæmisk indeks beregner