Paleo opskrifter



Her kan du læse om de mange paleo opskrifter vi har samlet til dig. Som du nok ved, så er der mange navne og udtryk for det at spise og følge en paleokost. Paleo og stenalderkost er nogle af de begreber de fleste kender. Vi vil på Paleoblog.dk forsøge at gøre det lettere for dig, at finde ud af hvad der er hovede og hale på det hele. Vi har, synes vi selv, gjort det rigtig nemt for dig at finde lette og sunde opskrifter. Vores mange opskrifter laver vi selv. Skulle det ske at vi får inputs fra andre, så vil det være noteret i de pågældende indlæg. Du skal derfor være mere end velkommen til at sende os din opskrift, eller hvis du har idéer til nye paleo opskrifter, som du synes vi skal prøve af. Vi er hverken uddannet kokke eller med nogen form for professionel baggrund. Det skal gøres klart fra starten. Denne side er skab på baggrund af ren og skær interesse for paleo opskrifter og en sundere livsstil. Vi har inddelt de forskellige paleo opskrifter i kategorier. Dette er gjort med tanke om, at det skal være let og overskueligt at finde den ret du søger. Eller hvis du f.eks. søger inspiration til enten morgen- eller aftensmad, samt inspiration til paleobrød eller paleoboller.

Hvad er paleo opskrifter?

Paleo opskrifter og paleo mad handler om at holde sig til nogle ganske enkle og lette principper. De helt essentielle principper har vi forsøgt at “koge ned” i dette afsnit. Du kan iøvrigt finde et par råd i paleo madpyramiden. Desuden har vi lavet denne liste, der skulle gøre det ekstra overskueligt at komme i gang med de mest basale paleoprincipper. Vi ønsker dig en rigtig god fornøjelse og så vil vi lade opskrifterne tale for sig selv.
Aftensmad Paleo opskrifter Svinekød

Stenalderschnitzel med ærter og tranebær

En gammel klassikker og muligvis en lidt kontroversiel paleoret, i hvert fald i nogle kredse. Det mest kontroversielle er nok ærterne, der muligvis ikke er paleo. Jeg spiser personligt ærter ud fra det rationale at de kan spises rå og at de smager godt. Kogte gulerødder er nok ikke traditionel grok-mad, men som sådan mener jeg at gulerødder er godkendt, da de jo også kan spises rå. Retten er ret nem at lave, og den bringer minder frem til en fordums tid med “schnitzler så store som lokumsbrædder”, serveret med brassede kartofler og tyttebær. I denne version brugte jeg skinkeschnitzler. Det skulle selvfølgelig helst have været kalv! Continue Reading

Aftensmad Fisk Lette retter Paleo opskrifter

Kippers med tomatsovs og broccoli

Her er en til den virkeligt travle og prisbevidste. Retten kan spises til aftensmad eller frokost, og er simpelthen så let at bikse sammen, at det næsten er snyd. En stor fordel ved kippers er, at de fås på dåse og kan holde sig utroligt længe i uåbnet stand. Personligt køber jeg altid stort ind, når jeg en sjælden gang imellem lægger min vej forbi Lidl – de har dem nemlig til 8 kr dåsen, og de smager forrygende. Jeg kan så absolut ikke smage forskel på Lidl’s discount-kippers og Glyngøres udgave til over 20 kroner, der kan findes i de fleste supermarkeder. Når jeg fra tid til anden har en dag, hvor der ikke er plads til ret meget andet end studie og arbejde, har jeg altså altid en sikker og billig vinder i baghånden. Continue Reading

Aftensmad Fisk Paleo opskrifter

Ovnbagt laks med ærtemos

ovnbagt laks med ærtemos

Denne ret er ret nem at tilberede og samtidig ret velsmagende. Ærtemosen er måske kontroversiel, da mange paleofolk mener at man ikke må spise ærter, da dette er en bælgfrugt. Min personlige holdning er dog, at almindelige danske grønne ærter sagtens kan spises rå (de smager endda rigtig godt) og derfor har jeg svært ved at se hvorfor man ikke skulle have spist dem for 10.000 år siden. Både laksen og ærterne har ret høj energitæthed, så retten er især god til det trænende folk. Continue Reading

Aftensmad Paleo opskrifter

Paleoburger med portobellosvampe

Paleoburger med portobellosvampe

Som billedet afslører fik jeg ikke lagt svampene på et stykke køkkenrulle efter stegningen. Andet hold var ikke så “våde”.

I dag forsøgte jeg for første gang at lave en paleoburger. Jeg har set mange bud på den ultimative opskrift rundt omkring, men jeg må indrømme at det umiddelbart var portobello-modellen der virkede mest interessant. Burgerne var rent smagsmæssigt en stor succes, men som man også kan se på billedet, endte de med et rimelig horizontalt format, sådan at den ikke rigtig kunne spises med fingrene (og det skal en rigtig burger helst kunne!). Portobellosvampene blev virkelig gode, og ikke særligt “svampeagtige” til dem der sætter pris på det. I stedet for salatblade brugte jeg basilikum, da min basilikumsplante var gået lidt amok og havde brug for lidt beskæring, og det smagte fortrinligt. Continue Reading

Lette retter Morgenmad Paleo opskrifter

Stenaldermorgenmad til 8 dage

Som travl studerende kan jeg desværre ikke bruge oceaner af tid på madlavning hver eneste dag, og særligt om morgenen finder jeg det rart, at det hele bare glider, så jeg kan komme ud ad døren i en fart. Selvom det skal gå hurtigt, vil jeg også gerne sikre, at jeg starter ud med de rette næringsstoffer, så jeg kan holde koncentrationen og energiniveauet gennem hele dagen. Derfor prioriterer jeg at få masser af protein og fedt indenbords fra morgenstunden, hvad jo desværre også kan være en tidskrævende fornøjelse. En god løsning for mig har derfor været at lave morgenmad til mange dage og fryse den ned i portioner der kan varmes op i mikroovnen hver morgen. Her følger en hjemmelavet opskrift på en ovnbagt omelet, der helt sikkert er en hulemand værdig. Hvis du ønsker det, kan du sagtens lave dobbelt portion, så der er til 16 dage. Continue Reading

Aftensmad Lette retter Paleo opskrifter

Tilbehør af spinat og æg

Når vi jæger/samler-typer ønsker tilbehør til vores kød, må vi ofte være kreative. Uden pasta, ris og kartofler i baghånden kan det af og til være svært at finde noget passende at supplere med. Her er et godt tip til en spinatblanding, der kan bruges som tilbehør til stort set alle typer kød (men som dog er særligt velegnet til laks, hvis man spørger undertegnede). Dette tilbehør er utroligt let at gå til og indeholder masser af gode vitaminer – en ekstra bonus er, at det smager helt fantastisk. Continue Reading