En af de ting jeg virkelig troede ville være svært at undvære, var pasta. Det har efterhånden vist sig ikke at være noget problem og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist pasta. Når det er sagt, så er der bare noget hyggeligt ved at spise pasta og her kan denne her ret varme lidt om hjertet. Istedet for pasta bruger jeg squash-strimler. Jeg havde en idé om at squashen ville smage meget igennem, men det var slet ikke tilfældet.
[adsenseyu1]Ingredienser (4 personer)
- 500g hakket oksekød
- 2 dåser hakkede tomater
- 4 squash
- 1 par gulerødder
- 1 bakke champignon
- 1 løg
- Oregano
- Evt. spidskommen
Fremgangsmåde
Start med at forberede squash-spaghettien. Squash’ene vaskes i koldt vand og skal herefter rives i strimler. Det letteste er at bruge en kartoffelskræller (hvis den ikke er for tynd) og så dreje squash’en en lille smule for hver strimmel der ryger af. På den måde arbejder du dig langsomt ind til midten. Selve midten, hvor kernerne sidder, kan ikke bruges. Hak løget. Skær gulerødderne og champignonerne i skiver og steg dem i olivenolie på en varm pande indtil de er brune og lækre. Brun det hakkede løg i olivenolie i en varm gryde og tilføj det hakkede kød. Brun kødet af og tilsæt champignonerne, gulerødderne og de hakkede tomater. Tilsæt origano, salt og peber, og lad sovsen simre i et par minutter. Tilsæt eventuelt lidt spidskommen til sidst. På den varme pande steges de strimlede squash i olivenolie i et kort øjeblik, indtil de er “al dente”. Server kødsovsen ligesom du ville gøre med almindeligt pasta.
1 Comment
Lasagne á la paleo - PaleoBlog.dk
25. september 2012 at 20:24[…] Kødsovsen laves på samme måde som her: https://paleoblog.dk/kodsovs-med-squash-spaghetti/ […]