Paleo boller er hurtige at lave, fordi dejen ikke skal stå og hæve timevis inden bagning. Da de ikke indeholder mel, påvirker de ikke blodsukkeret nær så dramatisk som almindelige boller. Væbnet med inspiration fra nettets mange opskrifter på melfri alternativer til boller, kastede jeg mig i dag ud i dette eksperiment, som jeg må sige endte ganske vellykket.
[adsenseyu1]Ingredienser
Som lovet vil vi løbende komme med nye spændende opskrifter. Vi har er i øjeblikket i gang med en rigtig spændende opskrift. Dette er en alternativ opskrifter med nogle nye ingredienser. Kan du ikke vente, så kan vi røbe, at hos Bodylab har de et stort og godt udvalg af en masse interessante ingredienser man kan bruge for at undgå alt for mange kulhydrater.
I kan finde deres såkaldte “superfoods” her – det er faktisk ret interessant.
- 4 gulerødder
- 1 håndfuld valnøddekerner
- 100g sesamfrø
- 100g hørfrø
- 100g græskarkerner
- 3 æg
- 1-2 spsk. smør
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde
Ovnen forvarmes på 180 grader. Gulerødderne rives og blandes i en skål med hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, hele valnøddekerner samt salt. Smørret smeltes på en pande og blandes i. Æggene slås ud i en skål og piskes sammen til en jævn, luftig masse inden de tilsættes “dejen”. Inden du former bollerne skal hele blandingen have en tur i blenderen (brug evt. en stavblender, de er ofte lettere at have med at gøre).
Når det hele er kørt sammen i blenderen, formes 7-8 boller som lægges på en rist med bagepapir. De kan eventuelt toppes med lidt hele græskarkerner. Paleo bollerne skulle gerne se nogenlunde ud som på billedet herunder.
Dette var vores første forsøg med de populære paleo boller. Vi synes at resultatet blev tilfredsstillende og det er bestemt ikke sidste gang vi prøver det. Der vil kommer nogle flere opskrifter op, hvor forskellen på ingredienser er en smule anerledes. Har du din helt egen favorit opskrift op paleo boller, så vil hører vi hellere end gerne fra dig. Vi vil gerne som vi kan favne en bredt, med forskellige varianter af paleo boller. Så er der forhåbentligt en variant du kan lide.
[adsenseyu2]
Paleo boller
Bagetiden varierer lidt afhængigt af, hvor store boller du laver, men regn som udgangspunkt med 35-40 minutter.
12 Comments
Peter Suhm
1. oktober 2012 at 16:19Hvordan var konsistensen? Det ligner ret meget den “ægte” vare, i forhold til hvad jeg har lavet 😉
Thomas Amby
11. oktober 2012 at 10:26De har en god konsistens efter ca. 40 minutter i ovnen. Gulerødderne gør selvfølgelig at det tager lidt længere tid grundet deres vandindhold, men har man lynende travlt kan de jo udelades 🙂
Mai
26. oktober 2012 at 10:19Er det muligt at bruge andre nødder eller kerner end valnøddekerner? 🙂
Thomas Amby
31. oktober 2012 at 00:02Hej Mai,
I mangelsituationer har jeg selv erstattet alle nødder med kerner, så det er det bestemt. Jeg vil mene at man kan variere doserne på alle de tørre ingredienser (frø, kerner og nødder) som det passer en – så længe man ender med ca. den samme mængde.
Og en side note – paleobrød er jo ret dyrt at fremstille. Vil man slippe billigere, kan det være en fordel at bruge solsikkekerner frem for græskarkerner, da de ofte koster lidt mindre (det gælder al paleo-bagværk) – det er i hvert fald min erfaring 🙂
Peter Suhm
26. oktober 2012 at 11:03Hej Mai
Jet har lige lavet en version med mandler i stedet, og de blev helt fine 🙂
Mai
29. oktober 2012 at 20:36Lækkert! Det prøver jeg lige så! 😀
Kerneboller – Britt Kruse
21. februar 2013 at 09:13[…] fandt opskriften HER på siden www.paleoblog.dk, hvor der er en masse opskrifter på paleoretter. Selvom jeg ikke […]
Ida Christine
7. maj 2013 at 11:18Tusind tak for en lækker opskrift!
Ville bare lige dele et alternativ, for vi lavede dem med hvidkål i aftes (fordi jeg ikke spiser gulerødder) – hvilket var super lækkert og måske et forslag til noget nyt, du kan prøve? 🙂
Thomas Amby
7. maj 2013 at 14:24Det lyder rigtig spændende, det må jeg prøve på et tidspunkt 🙂
Tak for tippet
Mvh
Thomas
Ole Wagner
18. september 2013 at 18:54Har man en løg hakker til stavblenderen, så bliver gullerødderne super gode, og så er det nemt
Rikke
25. oktober 2013 at 15:03Hej! 🙂
Jeg har et revet broccoli liggende i fryseren, tror du jeg kan bruge det i stedet for gulerødder?
Ville det ellers være okay, hvis gulerødderne havde været frosset, hvis bare man sørger for at presse dem godt?
/Rikke 🙂
Kristina
6. juli 2014 at 00:20Tusind tak for opskriften!! De er super gode
2x jeg lavede dem hakkede jeg valnødderne groft og blandede i efter stavblendning. Det giver lidt ekstra struktur i bollerne og man smager mere nød hvis man har lyst til det.
Nogen som har prøvet at fryse dem ned?
Mvh Kristina