Paleo
Velkommen til PaleoBlog.dk. Fantastisk at du har fundet frem til denne hjemmeside. For at det har kunnet lade sig gøre, har tusinder og atter tusinder af generationer før dig klaret skærene. I millioner af år har dine forfædre udviklet sig til at klare alt, hvad naturen har kastet efter dem, og resultatet af deres anstrengelser er netop din eksistens. Over millioner af år er deres kroppe blevet eksperter i at klare sig med, hvad de kunne jage og samle. Det er et utroligt stykke arbejde, de har gjort for dig, og her på siden kan du læse om, hvordan du kan få gavn af dette slid. Med den viden i baghovedet er det nemlig muligt at leve på en måde, som din krop vil elske. Stenalderlivsstilen, også kaldet paleo, er dit kodeks til at nyde frugterne af dine forfædres anstrengelser. Velkommen tilbage til stenalderen.
Hvad er paleo
Paleo er en måde at leve på, som harmonerer med den livstil, som vores kroppe er skabt til. En meget stor del af vores kost består i dag af kornprodukter og andre stivelsesholdige fødevarer, gerne tilsat en masse kemikalier. Sådan levede vores forfædre ikke. Først for godt 12.000 år siden blev landbruget indført, og før dette levede man af, hvad det var muligt at jage og samle. Der var ikke adgang til den samme mængde kulhydrater som i dag, og vores forfædre måtte derfor finde mere alsidige kilder til energi. Vi ved ikke præcist, hvad de spiste, men vi er i stand til at foretage nogle kvalificerede gæt. Kød, fisk, nødder, frugt, æg og hvad de kunne finde af spiselige planter var, hvad de havde at gøre godt med. Og de klarede den.
Hvorfor paleo
En søgning på Google vil hurtigt returnere en fuldstændig uoverskuelig mængde af succeshistorier om folk, der har haft gavn af paleodiæten. Især ordet vægttab giver genklang, da rigtigt mange mennesker endelig har haft succes med at tabe sig efter at have justeret deres kost efter stenalderprincipperne. Rigtigt meget tyder på, at især kulhydraterne er skurkene, når det handler om fedme. Især de hurtige kulhydrater fra slik, sodavand, hvidt brød, ris og pasta kan medvirke til et ustabilt blodsukker, som igen kan medvirke til en forøget oplagring af fedt i kroppen.
Hvor skal jeg begynde
Vi anbefaler, at du begynder med vores paleoguide.
Er du på udkig efter at få leveret en madkasse til døren? Så sammenlign måltidskasser hos vores samarbejdspartner Maaltidskasserne.dk.
Herefter kan du:
- Læse om do’s and don’t’s på diæten
- Læse om den nye madpyramide
- Finde spændende ”stenalder”-opskrifter
God fornøjelse
PaleoBlog.dk 2012-2018
No Comments