Jeg besluttede mig i søndags for at spise aftensmad kl 20:00 for derefter først at spise igen kl 8:00 tirsdag morgen, altså 36 timer kun på vand og kaffe. Formålet var at lære min krop bedre at kende, og finde ud af for mig selv, om der, udover de åbenlyse sundhedsmæssige fordele, også er praktiske fordele forbundet med faste, og om fordelene egentlig overskygger ulemperne. Derfor var jeg meget opmærksom på, hvilke signaler min krop sendte, og undervejs skrev jeg alle mine oplevelser ned i takt med at fasten skred frem. Nedenfor er en uredigeret gengivelse af mine skriblerier.
Søndag 11/8
- kl. 20:00: Sidste måltid. Meget protein + fedt. Lowcarb.
- kl. 22:00 – 01:00: Mild lyst til at putte noget i munden – ikke sult. Afhjulpet med vand.
Mandag 12/8
- kl. 01:00 – 10:00: Sov. Nemmeste fase.
- kl. 10:00 – 15:30: Ikke sulten. Lyst til kaffe. Rigeligt med energi. Getting shit done.
- kl. 15:30 – 19:00: En udefinerbar følelse, føler mig ret skarp – det er lidt underligt. Har vænnet mig til tanken om først at spise i morgen, så jeg føler mig egentlig ikke sulten. Vand og kaffe er stadig tilstrækkeligt. Forventet svimmelhed/energiløshed udebliver???
- kl. 19:00 – 20:30: Maven knurrer lidt, men identificerer det på ingen måde som sult.
- kl. 20:30 – 22:30: En “buzzet” følelse. Føler mig overenergisk, meget fokuseret og koncentreret. Kan ikke sove foreløbigt. Ikke sulten. På vej i ketose?
- kl. 22:30 – 23:30: Gik 7-8 km, hørte “Forfra med Jeppesen” om faste. Raskt tempo. Kom hjem overenergisk, “høj” på fasten, euforisk. Ingen sult. Ser ikke specielt frem til at bryde fasten, føles som om jeg sagtens ville kunne faste flere dage i træk. Går i seng, hører noget mere podcast. Ser hvornår trætheden melder sig.
Tirsdag 13/8
- kl. 23:30 – 03:00: Lysvågen. Hører podcast, ser TV på nettet. Keder mig og venter på at kunne sove. Rastløs.
- kl. 03:00 – 06:00: Sover tre timer uden forstyrrelser.
- kl. 06:00 – 08:00: Vågner brat, tager bad, drikker kaffe. Underligt veludhvilet på trods af få timers søvn.
- kl. 08:00: Bryder fasten med noget kokos/mandelpaneret kylling fra i forgårs, lidt asparges, æg. Normal portion.
- kl. 08:00 – 09:00: Rest and digest. Ligger i sengen og mærker kroppen arbejde. Afslappende, ikke træt på sove-måden.
Generelle iagttagelser
En af de ting, jeg studsede over, var hvordan fornemmelsen af sult tilsyneladende forsvandt mere og mere som fasten skred frem, særligt efter de første 24 timer. Man skulle tro, 36 timers faste ville gøre en gradvist mere sulten, men i stedet for sult indtraf hen imod slutningen en følelse af at være “høj” og fuld af energi uden behovet for mad. Jeg kan godt forstå, hvordan faste kan være en nærmest religiøs oplevelse for nogle. At man kommer længere væk fra sine fysiske behov og føler sig lidt frigjort.
Søvn
Hvad angår de tre timers søvn (faktisk kun to timer og 40 minutter), føltes det ikke som at være i søvnunderskud. Normalt når jeg har sovet for lidt (under 6 timer), vil min krop indhente underskuddet før eller siden. Nogle gange først lang tid efter – jeg går fx. gerne i gulvet midt på dagen på et eller andet uhensigtsmæssigt tidspunkt senere på ugen, hvis jeg har været oppe lidt for længe – fordi min krop insisterer på at indhente det tabte. Ikke denne gang. Det her var noget andet, jeg havde simpelthen nedsat søvnbehov pga. fight or flight-tilstanden, jeg var i. Hvad er nu det?
Fight or flight kontra rest and digest
Årsagen til den overenergiske følelse og det nedsatte søvnbehov skyldes forholdet mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Når man faster i længere tid, vil kroppen gå i en “fight or flight”-tilstand, som er et biologisk respons på stressede situationer. Kroppen øger niveauet af kortisol og adrenalin, hvilket gør, at man kan holde sig skarp, koncentreret og energisk. Det er også årsagen til, at man vil opleve et mindre søvnbehov. Biologisk og evolutionært giver det utroligt god mening i forhold til, at man netop skal kunne holde fokus, når der er madmangel. Man skal jo gerne kunne nedlægge den perlehøne, og helst ramme rigtigt første gang. Lægger man sig i stedet til at sove, kommer der selvsagt aldrig mad på bordet. Kroppen er fantastisk indrettet!
Overfor fight or flight-tilstanden står rest and digest, som også passende kaldes feed or breed. Når kroppen atter er blevet fodret, sender den bl.a. blod fra musklerne ned til tarmene, så maden kan fordøjes. Resultatet er, at man føler sig træt, mæt, varm og afslappet, og man har lyst til søvn og sex.
Konklusion
Det var spændende at opleve kroppen komme på prøve. Det må være første gang i mit liv, at jeg ikke har spist så længe, så derfor var nærkontakten med fight or flight-tilstanden interessant at opleve. Jeg er overbevist om, at tilstanden var særligt udtalt, fordi jeg ikke er vant til så lange perioder uden mad. Meget hurtigt vil kroppen vænne sig til det nye mønster, hvis jeg indfører faste ugentligt. Det var på ingen måde ubehageligt, bare anderledes. Den største ulempe oplevede jeg klart, da jeg skulle sove. Jeg havde simpelthen for meget energi, selv efter en lang gåtur som netop skulle hjælpe mig med at blive træt. Det kan virke paradoksalt, da energi normalt er noget, vi stiler efter at få mere af. Men det var simpelthen svært for mig at slå tiden ihjel på de sene nattetimer. Jeg kan godt lide at sove 7-8 timer, for så spændende er det altså heller ikke at være vågen.
Jeg vil helt klart gøre det igen, og leger med tanken om at indføre faste ugentligt. Dog vil jeg nok lave 24 timer eller 48 timers faste frem for 36 timer. Så kan jeg spise et måltid kl 20 mandag og så spise det næste kl. 20 tirsdag. Således kan jeg måske lidt smart “time” effekten af rest and digest. Det virker mere logisk for mig, at jeg er mæt og træt sidst på aftenen frem for først på dagen. Om aftenen har man fået overstået skole og arbejde (og der kan jeg se det som en klar fordel at være ekstra skarp og vågen pga. fight or flight).
En sidste bemærkning: For nogle kan det virke ekstremt at faste. Men faktum er, at der efterhånden er ret mange studier, der bakker op om, at korte og regelmæssige faster kan være vældig sunde og bl.a. nedsætte kræftrisikoen, forbedre insulinfølsomheden, modvirke alzheimers, forlænge levetiden mv. Er man skeptiker vil jeg anbefale, at man bruger en time af sit liv på at se BBC-dokumentaren “Eat, Fast and Live Longer” før man konkluderer forhastet. Michael Mosley, der står bag dokumentaren har for øvrigt også udgivet en bog om emnet ved navn 5:2 Kuren og Anders Nedergaard, Martin Borch Jensen og Michael Jeppesen udkommer snart med 1-dagskuren, der også vedrører de sundhedsmæssige fordele ved faste.
16 Comments
Jenni
15. august 2013 at 19:18Spændende læsning!
Jeg er ikke sikker på, jeg selv ville kunne overholde en faste. Med mindre jeg bare sov det hele væk.
Men man kan da give det et forsøg! 🙂
Thomas Amby
15. august 2013 at 19:35Hej Jenni,
Altså det forudsætter jo nok i hvert fald, at man er vant til at spise mad, der holder blodsukkeret stabilt. Hvis jeg var vant til havregryn om morgenen og is om aftenen, ville jeg ikke drømme om at give mig i kast med faste. Om det er paleo, lavglykæmisk, LCHF eller whatever, er nok underordnet. Men det bliver en del lettere, hvis man først er ude over sin sukkerafhængighed 🙂
Jeg havde ikke et eneste crash and burn-moment i løbet af fastedagen. Jeg blev til min overraskelse ikke det mindste uoplagt, jeg fik ikke hovedpine mv., selvom jeg havde regnet med det. Hovedpine tilskriver jeg også udelukkende sukkerafhængighed, det er ikke umiddelbart et symptom på (rigtig) madmangel. Så på den måde giver det jo meget god mening.
Jenni
16. august 2013 at 15:16Jeg er pt. på Whole30, som er noget skrappere end paleo.
Men det er kun 30 dage, så måske kunne jeg slutte af med en faste og så starte på paleo igen efterfølgende?
Thomas Amby
16. august 2013 at 20:33Det lyder hårdt 🙂 Husk at læse op på nogle af de artikler der findes vedr. kvinder og faste. Nogle røster mener, at det ikke har de samme gavnlige virkninger som man ser hos mænd. Andre siger, der ingen forskel er. Men det er nu alligevel rart at have begge sider med, inden man begiver sig ud i noget nyt.
Jeg tog en Whole30 i januar, og må sige, at den største gevinst var al den ekstra tid, jeg fik i weekenderne til at lave fornuftige, produktive ting 😉 Det skal klart gøres igen.
Held og lykke
Angelina
6. august 2017 at 20:04Hej. Jeg har lige prøvet en faste på halvanden dag.Gik fint. Det var ikke svært. Maven skriger ikke på mad ret tit, så hvis man virkelig lytter til maven, så er det ikke ret sulten.Ikke sulten.Ikke spise ; – ) jeg drak vand og 3 kopper te. jeg gik fra kl. 18. til kl. 11.30 halen dag efter. Selv der var jeg ikke sulten. Jeg stoppede med at spise igen kl. 18 og spiser nok ikke igen for om 24 timer. Eller jeg faster hver anden dag i 1 dag. Når jeg spiser, spiser jeg så sundt, mange grøntsager,lidt bær,frugt og kylling,fisk. Skal også tabe mig , så jeg håber at det virker bedre for mig end andre måder.
Benjamin
15. august 2013 at 20:33Yderst spændende koncept. Tror egentlig altid jeg har haft en 24 timers faste i min hverdag. primært når jeg har følt behovet for en solid udrensning.
Men kommer nok til at læse lidt mere om 5/2 systemet.
Takke for indsigten:)
Thomas Amby
16. august 2013 at 20:34Velbekomme 🙂
Gitte
16. august 2013 at 22:27hey. spændende – tak for info! Har du mon tænkt over at proteinmåltidet efter din fste stort set uden kulhydrater (læs grønt, ikke stivelse) er vældig hård kost for din krop (høj protein som også har en effekt på din krop i forhold til bl.a. højt IGF 1).
Noget andet er, at din søvn virker til at være forstyrret af din faste, hvilket er meget usundt for kroppen på den lange bane. Har du overvejet at gøre noget ved det for at få ro i kroppen til sovetid? Herlig hilsen Gitte
Thomas Amby
17. august 2013 at 02:39Hej Gitte,
Relevant spørgsmål vedrørende proteinen. Jeg hæfter mig ved følgende:
– Proteinen jeg bryder fasten med, havde jeg alternativt fået på fastedagen, hvis fasten aldrig var blevet igangsat. Og så havde jeg også fået den dagen efter. Samlet set, har jeg altså indtaget mindre protein end jeg ville have gjort, hvis jeg aldrig havde initieret fasten.
– Jeg fik som sagt asparges til måltidet, omkring et halvt bundt. Jeg ville have det svært med at bryde fasten med et kulhydratrigt måltid, bl.a. fordi jeg forventer, at min krop efter længere tid uden glukose har en nedsat evne til at metabolisere det, det er påvist at de glykolytiske enzymer nedreguleres efter længere tids faste. Det er muligvis naivt at tro, det har en sådan effekt efter kun 36 timers faste, men ikke desto mindre trives jeg bedst på fedt og protein, fordi jeg i forvejen har tilpasset mig en sådan diæt gennem en længere periode. De fleste artikler jeg har læst, anbefaler, at man bryder fasten med protein og fedt, så hvad får dig til at så tvivl?
Angående søvnforstyrrelser: Dette er første gang, jeg i mit 23 år lange liv, har gået 36 timer igennem uden mad, så det undrer mig ikke, at min krop går i alarmberedskab og øger produktionen af kortisol. Øget niveau af kortisol er kun usundt hvis det, som du selv påpeger, er på den lange bane, men det er det jo netop ikke, når det kun drejer sig om kortvarige fasteperioder. Lige så straks fasten brydes, går den øgede kortisolproduktion i sig selv igen.
Til dit spørgsmål, om jeg har tænkt mig at gøre noget ved søvnforstyrrelserne, kan jeg sige at
JA, jeg har tænkt mig at indføre faste hyppigere. Kroppen er utroligt fleksibel og perfekt i stand til at vænne sig til nye kost- og søvnmønstre, derfor spår jeg, at søvnløsheden hurtigt vil forsvinde, når fasten indføres som en fast del af den ugentlige rutine. Jeg har simpelthen i sinde at lære min krop, at der ikke er noget at være bange for, bare fordi maden ikke kommer i en lind strøm. Det er kun sundt at komme lidt i kontakt med kroppens signaler, frem for konstant at overdøve dem ved at opfylde eksisterende og indbildte behov.
Gitte
18. august 2013 at 11:34Hej Thomas. Min tvivl gik på, at jeg så en tallerken for mig med en ret stor portion kylling (med kokos og mandel fedt / mere protein) + æg (ganske fine fødevarer let protein og god fedt) og så ganske lidt grønt (kulhydrater) – du skrev lidt asparges. Derfor tænkte jeg, om du havde overvejet: at skære en anelse ned på proteinet lige efter din faste? Tilføre flere sunde fedtsyrer? Hæve grønt niveauet en anelse? Min begrundelse for den tanke er, at et højt proteinindtag også speeder kroppens processor – også de mere voldsomme som f.eks. IGF 1. Jeg har kigget lidt med på sidelinjen hvad angår Palæokost, og jeg synes der overordnet er fokus på at få mest mulig protein ind i kroppen. Det fyrer ganske rigtig op i systemet og mange kaster sig over det for at tabe sig.Lidt mere fokus på den grønne del og tilførsel af lidt mere sundt fedt tror jeg rent sundhedsmæssigt ville gavne mange. Tilbage til fasten, har du overvejet om et ret lavt indtag af god føde på en fastedag kan give dig samme resultat? Men med mere ro i kroppen. Studier tyder på at det kan. Den model prøver jeg selv af fra i morgen og den tid frem, jeg kan mærke det gør mig godt. Herlig hilsen Gitte
Thomas Amby
18. august 2013 at 14:06Hej Gitte,
Min tallerken bestod for øvrigt også af en “sovs” jeg havde lavet af en hel dåse hk. tomater og lidt krydderier, så sammen med asparges var der samlet set en del kulhydrat. Paneringen var også lavet med masser af kokosolie (fedt).
Det er misforstået, at palæodiæten handler om at proppe sig med protein. Der er i virkeligheden en ret stor fleksibilitet, og ønsker man mere fedt kan man evt. bruge mere kokosolie, spise flere avocadoer, mandler osv.
Der er også plads til folk med et større behov for kulhydrat: Mange på diæten trives med rodfrugter og masser af frugt, og dem er der også plads til.
Der er med andre ord rig mulighed for at indtage mere af det ene eller andet på bekostning af protein.
Personligt føler jeg, at jeg trives ret godt på den mængde animalsk protein, jeg får. Dels fordi jeg i forvejen får vanvittigt mange grøntsager og ikke tolerer frugt så godt (manipulerer med min appetit), så niveauet af kulhydrat er nøje tilpasset gennem længere tids forsøg med forskellige mængder. Mere fedt i kosten end den jeg allerede får, virker unaturligt og ikke ret lækkert. Derfor tiltaler LCHF mig ikke.
Til information kan jeg oplyse, at min foretrukne energifordeling hedder 60/30/20 (fedt, protein, kulhydrat), og det er efterhånden den jeg rammer hver dag helt uden at tænke over det.
Der var enorm interesse for dette 36 timers eksperiment (knap 1000 var inde at læse artiklen på dagen jeg udgav den), så jeg vil snart udføre endnu et eksperiment, hvor jeg faster 72 timer. Her kunne jeg muligvis prøve at bryde fasten med et måltid rigere på fedt, men først og fremmest handler det nok bare om at bryde den forsigtigt. Først med et meget lille måltid, så et lidt større. Jeg tror, man skal være ekstra varsom med at chokke kroppen med mad, jo længere tid fasten har varet.
Om et ret lavt indtag på en fastedag kan give samme resultat: Jo altså, 5:2-diæten (som vi vil høre meget om i den kommende tid) tillader jo så vidt jeg ved 600 kcal for mænd på fastedage. Det ville jeg aldrig besvære mig med, da det bare ville gøre mig mere sulten op ad dagen. Hellere tage en kold tyrker og opleve den euforiske lethed ved at være i en krop, der ikke skal bruge ressourcer på at fordøje.
Til gengæld har jeg i en længere periode i hverdagene levet af 1600 kcal typisk mellem 14 og 20, og det ser ud til at være nok til at jeg kan trives fint, samtidig motionere og opnå fine resultater.:
https://paleoblog.dk/hvor-mange-kalorier-har-jeg-behov-for/
Mvh
Thomas
Jane
9. januar 2014 at 20:30Interessant artikel. Der kommer mere og mere frem om faste. Jeg er også selv grundigt træt af at høre alt det pjat med at man skal have maden ind i en lind strøm, som du også nævner. Jeg faster tit 16-24 timer, bare fordi det falder mig naturligt. Der var i en periode på flere år, hvor jeg prøvede det med at spise 6 gange om dagen, og jeg vænnede mig aldrig til det.
Men kan du egentlig fortælle mig hvilket belæg der skulle være for at kvinder skulle faste kortere tid end mænd? Jeg synes det lyder som noget værre fis. Kvinders kroppe har også måtte kunne klare længere perioder med sult, i gamle dage.
Og hvad når du træner? Jeg styrketræner selv, men ved ikke helt hvad jeg skal mene om det med at man SKAL have mad, lige før eller efter træningen. Jeg læste noget på engelsk om at der var masser af proteiner til rådighed i blodet, til at man kunne træne, hvis det nu fx kun var 16 timer man fastede. Jeg tænker selv at kroppen vel er i stand til at kunne klare det?
Kim
4. september 2015 at 22:00Fordriver lige tiden med læsningen her på din blog. For om en time har jeg besluttet mig at spise. Så bryder jeg en mindst 50 timer lang faste. De første 24 timer var jeg speedet, de sidst ca. 24 timer har jeg følt mig træt i kroppen. Har passet mit arbejde (lærer) som normalt. Har bare følt fysisk træthed af og til i løbet af dagen og sultfølelsen har svinget.
Har før kørt 24.
Er normalt på IF (16 timers faste hvert døgn. (3 mdr. nu). Det er super nemt og fuldstændig udholdeligt (hver dag). Og så taber man sig langsomt men sikker.
Nu her, havde jeg bare lige gang i et lille rekordforsøg. ?
Danewolf
30. maj 2018 at 16:06“Dry Fast” har en 3x effekt i forhold til “Water Fast”, og der gælder det intet mad og vand, og der får du virkelig renset ud i din krop, alle svage celler bliver skyllet ud, og din krop har kun de stærkeste og raske celler tilbage. Og til dem som påstår det ikke er godt, undersøg det, folk har gjort det i ugevis 🙂
Ina
8. juni 2018 at 14:25Hejsa
Jeg har de sidste par måneder fastet ca 40 timer. Først en enkelt gang i ugen men den sidste tid har det været to gange i ugen. Jeg synes personligt det er vildt nemt og min krop har det rigtig godt når jeg faster.
Omgivelserne har dog svært ved at forstå at så lang faste ikke er skadeligt. Og jeg har egentligt heller ingen litteratur der bakke op om at det er helt okay.
Grunden til de 40 timer er fordi det har passet mig bedst ift spisetider.
Har du nogle kilder der beskriver hvor ofte og hvor længe, der er “for meget”
Ina
8. juni 2018 at 14:26Jeg træner desuden 1 1/2 -2 timer. På mine fastedage og føler jeg har god energi.