Paleo guide
Ordet paleo refererer til den palæolitiske tid, også kendt som jægerstenalderen. Jægerstenalderen strak sig fra 2,5 – 2,6 millioner år f.v.t. til ca. 10.000 år f.v.t.
Paleodiæten (også kaldet stenalderkost) er altså en diæt, der tager udgangspunkt i vores forfædres kost og et evolutionært præmis om, at kroppen ikke er egnet til at indtage fødeemner, der blev indført i menneskets kost ved landbrugets indtog for godt 12.000 år siden. Modsat må den kost, vi har fået i millioner af år forud for landbruget være den, menneskets krop er bedst egnet til at håndtere. Mange mennesker får i dag langt størstedelen af deres energi fra kulhydrater, fordi de baserer deres kost på pasta, ris, kartofler og brød – fødeemner, der var utilgængelige i jægerstenalderen. Jovist fandtes det i naturen også den gang, men tanken om at vores forfædre har spist dem i samme omfang som det moderne menneske er helt urealistisk. Tænk blot på, hvor lang tid det ville tage for stenaldermanden at samle vilde korn i en mængde svarende til bare én skive brød. Den måde hvorpå vi raffinerer og forarbejder mad i dag er problematisk for vores sundhed, og dette giver sig udslag i adskillige sygdomme og allergier.
Vi ved, at vores stenalderforfædre levede af den kost, de kunne jage og samle – dvs. kød, fisk, fjerkræ, nødder, kerner, frø, bær, frugt og grønt. Helt automatisk spiste de lavglykæmisk ved at få størstedelen af deres energi fra fedt og protein frem for kulhydrater, og undgik således moderne sygdomme som fedme, diabetes, kræft, knogleskørhed og åreforkalkning.
Med denne paleo guide ved hånden og vores mange indlæg om paleo principper skal gerne gøre det rigtig nemt for dig. Det svære ved at følge en diæt – uanset hvilken en det er, så kan det være utrolig svært, hvis man ikke har de rette redskaber og værktøjer. Med vores paleo guide vil vi, så vidt muligt forsøge at guide dig let og overskueligt igennem de perioder, hvor det kan være svært at holde motivationen oppe. Vi vil desuden sætte nogle lækre og sunde snacks op, så når din søde tand trænger til noget lækkert, så kan du sikkert følge de opskrifter. Vi ved hvor svært det er, at holde sig fuldstændig fra søde sager og en gang i mellem er man bare nødt til at give efter. Sådanne nogle lækre opskrifter er bestemt en del af denne paleo guide.
[adsenseyu1]
Paleo livsstil
I dag vælger mange mennesker at spise som vores forfædre, da der er mange åbenlyse fordele forbundet med det. Nogle bruger livsstilen eller dele af den til at tabe sig, andre bruger den til at få bedre energi, mens mange bare helt generelt ønsker en forbedring af egen sundhed og velvære. Hvad end grunden er, taler resultaterne for sig selv. Har man først oplevet fordelene ved stenalderkosten, er det meget svært at kigge sig tilbage.
No Comments