Ressourcer

Ketogen diæt – er det kuren mod cancer?

ketogen diæt

Flere artikler med bemærkelsesværdige forskningsresultater har været oppe i løbet af bare de seneste par måneder. De handler om, hvordan man ved total afholdenhed fra sukker – både tilsat og naturligt – kan udsulte cancerceller. Præmissen lyder så simpel, at det næsten er for godt til at være sandt:

  • Cancerceller lever af og stortrives på glukose
  • Alle kroppens øvrige celler kan alternativt bruge fedt og ketonstoffer.
  • Ved at nægte kroppen adgang til glukose gennem kosten, kan man “udsulte” canceren.

Hvad er ketose?

Når man spiser meget få kulhydrater (typisk under 50g dagligt), går kroppen i en tilstand, der kaldes ketose. Da der under ketose ikke er kulhydrater (og dermed glukose) til rådighed, må kroppen leve af alternativt brændsel: Fedt fra kosten, samt fra kroppens fedtdepoter. Det er en slags overlevelsesmekanisme, vi har udviklet, fordi der har været længere perioder uden mad. Ved at tære på kroppens fedtdepoter (og i processen danne de såkaldte ketonstoffer), har kroppen alligevel kunnet opretholde alle dets funktioner.

Cancerceller derimod, skal have glukose for at vokse.

Rent praktisk betyder en ketogen diæt, at man får langt det meste af sin energi (80-90%) fra fedt, da for mange kulhydrater samt for meget protein kan sende en ud af ketose igen. Frugt er ude, grøntsager skal have vokset over jorden, og i øvrigt begrænses. Jeg finder ærligt talt ikke diæten særligt tiltalende, men spørgsmålet er, hvorvidt den med succes kan benyttes i kombination med de øvrige kræftbehandlingsmuligheder, vi kender til i dag.

Hvis det er så simpelt, hvorfor behandler man så ikke cancerpatienter med en ketogen diæt?

Det er meget lidt viden, der på nuværende tidspunkt er til rådighed om ketose og cancer, så et bud er, at der simpelthen endnu ikke er lavet forskning nok på området. De få undersøgelser, man har lavet på området, er spritnye, og jeg håber og tror, at der er mere forskning undervejs. Her er imidlertid en række links til artikler og undersøgelser, der underbygger teorien:

Fra artiklen Ketogen diæt bekæmper kræft i hjernen, 7/12 2012:

– Ketogen diæten forbedrer strålebehandligen af hjernesvulster signifikant. Den kan derfor være et brugbart supplement til standardbehandlingen af hjernesvulster, skriver forsøgets ledende forsker, Ph.D. Adrienne C. Scheck, om resultaterne.

Længere nede i artiklen kan man læse om et nyligt, bemærkelsesværdigt studie udført på mus:

Forskerne testede ketogen diæten på mus, der alle havde hjernesvulster. De blev delt i to grupper, hvor den ene fortsatte med normal kost, mens den anden gruppe mus fik en ketogen diæt. Begge grupper fik derefter strålebehandling.

9 ud af 11 mus, der var på ketogen diæten, overlevede mere end 200 dage, uden at hjernesvulsten vendte tilbage. Ingen af musene, der fik normal kost, overlevede mere end 33 dage. En af forskernes teorier bag det succesfulde forsøg er, at ketogen diæten reducerer kroppens vækst og dermed hæmmer svulstens forsøg på at vokse.

Fra artiklen Starving Cancer: Ketogenic Diet a Key to Recovery, 21/6 2013:

While Hatfield was preparing to die, he heard about an anti-cancer diet, also known as metabolic therapy. With nothing to lose, he gave it a try and was shocked when it actually worked.

“The cancer was gone!” he exclaimed. “Completely. To this day there’s no trace of it. And it’s been over a year.”

Fra artiklen New MRI research reveals cancer cells thrive on processed sugar, 18/7 2013:

“If you happen to have a tumor that has insulin receptors on it, then it will get stimulated to take up the glucose that’s in the bloodstream,” he adds. “So rather than going to the fat or to the muscle, the glucose now goes into the tumor, and the tumor uses it to grow.”

I denne artikel kan man også læse, hvordan injektion af sukker kan afsløre tilstedeværelsen af tumorer, som et alternativ til stråling.

Hos CANCERactive advarer de også mod indtag af sukker i tilfælde af kræftsygdom:

At CANCERactive we say, if you have cancer, eat glucose and sugary foods at your peril. And there is plenty of research from places such as Harvard Medical School to support our view. In 2012 Cancer Watch covered research that high fructose corn syrup could be even worse than common sugar – you´ll find it abundantly in fizzy soft drinks. There is some evidence that if you starve cancer cells of glucose and HFCS they can sometimes use glutamine from your cells as a reserve fuel supply, but glucose is the main food source.

Glucose Feeds Cancer, dato ukendt

Hvad siger Kræftens Bekæmpelse?

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, kan man læse et indlæg fra 2011, hvor en læser stiller spørgsmålet om sukker bør undgås under kræftbehandling, da cancerceller lever godt af dette.
En egentlig besvarelse undviges dog, da det hele tiden forudsættes at patienten indtager en “normal” kost med masser af kulhydrater, som rigtignok nedbrydes til glukose i kroppen. Forskeren forholder sig ikke til det scenarie, at patienten følger en ketogen diæt og udelader de almindelige kulhydratkilder som brød, ris og frugt.

Selvom forskeren medgiver, at glukose optages hurtigere af cancerceller end kroppens øvrige celler, skriver hun i samme åndedræt:

Her er det vigtigt at understrege, at når man er i kræftbehandling kan kroppens næringsbehov være større især for protein og kalorier. Nogle taber sig, som følge af sygdommen og behandling, og det er i dette tilfælde vigtigt at modvirke vægttab, for at komme bedst muligt igennem behandlingsforløbet. Sukkerholdige fødevarer kan derfor godt indgå som en del af kosten, da de bidrager med mange kalorier.

Eftersom indlægget er fra 2011, og artiklerne, jeg linker til ovenfor repræsenterer den nyeste forskning, har jeg henvendt mig til brevkasseredaktøren med henblik på at få en opdateret besvarelse, som konkret addresserer en ketogen diæt som behandlingsmulighed (dvs. INTET sukker, heller ikke det naturligt forekommende). Jeg håber at få et svar, om ikke andet privat, som kan offentliggøres før eller siden.

Det kan sagtens være, at forskningsresultaterne ovenfor er skudt ned om et år eller to, men indtil videre er de altså ikke blevet det på fyldestgørende vis. Og selv er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg på eget initiativ vil følge en ketogen diæt under behandling, hvis jeg en dag får konstateret kræft.

Del gerne links til artikler, der understøtter eller argumenterer imod den ketogene diæt som behandlingsmulighed i kommentarfeltet herunder.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Jane
    9. januar 2014 at 19:38

    Ja det er utroligt hvad en sund kost kan gøre. Du skulle prøve at læse bogen “Den tilbageholdte viden om helbredelser” af Robby Curdorf, om hvordan hele medicinindustrien og kræftens bekæmpelse (som burde hedde kræftens bevarelse) er et kæmpe fupnummer der bare skal tjene penge. Og der er efterhånden så meget om det. Kræft er ikke nogen gåde, masser af mennesker helbreder sig selv for kræft, man kan bare søge efter det. Kræft er nemlig ikke nogen sygdom der skal bekæmpes, men noget der opstår for at redde kroppen, hvis der er noget galt med kosten eller miljøet. Al kræftbehandling i vores verden, forværrer kun kræften, og folk der får stråling eller anden behandling lever faktisk kun kortere, end folk der intet får. Folk fik jo heller ikke kræft i stenalderen. Vilde dyr får det heller ikke. Så ligesom langt de fleste andre sygdomme kommer det altså pga. forkert kost eller fx forurening og andet lignende.

    God blog forøvrigt, rart også med noget ordentligt på dansk.

  • Reply
    Monique Refstrup
    27. oktober 2016 at 00:53

    Hi, I live in Denmark (Nordjylland) I would like to know if you have a list of practitioners in Denmark who are using the Ketogenic diet and advise their patients with it. Nutritionists or Doctors.

    Thank you,
    Best, Monique

  • Reply
    tanja
    27. oktober 2016 at 09:20

    super godt indspark. Jeg er selv overbevist om at ketogenkost er vejen frem og arbejder videre med at sprede denne viden. Godt skrevet 🙂

  • Leave a Reply