Aftensmad Paleo opskrifter

Brændende kærlighed

Uha, denne her er god. Den ligger højt på kalorieskalaen, men det går jo nok en gang i mellem. Lav gerne din egen variation – denne udgave er lidt præget af hvad der var i mit køleskab på fremstillingstidspunktet.

Ingredienser

  • 2 kg batat / sweet potatoes
  • 4-5 gulerødder
  • 1 stort løg
  • 3-400g bacon
  • 50g smør (kan udelades, hvis du ikke er til den slags)
  • Persille eller dild til pynt
[adsenseyu1]

Fremgangsmåde

Start med at skrælle “kartoflerne”. Skær dem i skiver og kog dem til de er møre. Mens kartoflerne koger, steger du baconen (som du selvfølgelig har skåret i skiver) på en pande. Når baconen er stegt, lægges det på et stykke køkkenrulle. Steg løg og gulerødder i noget af baconfedtet. Når kartoflerne er kogt færdige, skal de moses. Jeg bruger en stavblender, men du kan også bruge en gaffel eller en kartoffelmoser, hvis du er den heldige ejer af sådan en. Du kan eventuelt gemme lidt af kogevandet i en skål, som du kan bruge til at styre konsistensen af mosen, hvis den bliver for “tør”. Rør smørret, løg og gulerødder i mosen og krydr med salt og peber. Anret mosen på en tallerken med bacon og urter på toppen.

Du skal selvfølgelig høre Elvis under tilberedningen:

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply